Log på din konto

Hurtig levering 1-2 dage og og lige nu GRATIS FRAGT  |  Kundeservice 86 12 01 80  (10-17 man-fre) |  Trustpilot

Kompression – modefænomen eller præstationsfremmende middel?

    • compression

Det er ikke længere et ualmindeligt syn at se mænd og kvinder løbe rundt iført knæhøje strømper. Moderigtigt eller ej, for løbere er disse strømper det nye sort. Strømperne er nemlig kompressionsstrømper, der efter sigende både kan øge præstationsevnen, forbedre udholdenheden og afkorte restitutionstiden. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men er det mon det?

Af Maria Harbo, cand.scient., ph.d. og ansat i LØBEREN Vejle.

Kompression er i mange år blevet anvendt til behandling af kronisk venøs insufficiens (1). Ved venøs insufficiens svigter veneklapperne i benene, hvorved blodets tilbageløb til hjertet hæmmes. Blodet hober sig op i venerne i underbenet og væske kan sive ud i det omkringliggende væv, hvilket giver gener i form af hævede og ømme ben, eksem, kløe og sårdannelser (2). Derudover bruges kompressionsstrømper blandt andet til forebyggelse af åreknuder og blodpropper i de dybe vener. De fleste kender også til brugen af støttestrømper ved lange flyrejser. Støttestrømper er en mild form for kompressionsstrømper, der anvendes til raske ben, der over en længere periode er inaktive. Når benene ikke bruges, er venepumpen der assisterer blodets tilbageløb til hjertet inaktiv, og støttestrømperne kan da hjælpe med at yde det tryk på venerne, som arbejdende musklerne giver under bevægelse.

Kompressionsstrømper virker ved at reducere underbenets tværsnitsareal og dermed de overfladiske veners diameter (3). Dette hjælper med at presse blodet retur til de dybtliggende vener, hvorved blodgennemstrømningen øges og blodets returløb til hjertet fremmes (4). Den optimale form for kompression har vist sig at være gradueret kompression, og man laver derfor strømperne, så trykket er højest ved anklen og gradvist aftager op mod læggen (1, 4). Medicinske kompressionsstrømper er inddelt i forskellige klasser efter mængden af kompression de yder. Kompressionen, altså trykket, måles i mm Hg (kviksølv). Kompressionsstrømper til løb følger samme princip som de medicinske strømper, men trykket er ikke så præcist defineret, da hver størrelse spænder over et interval på flere centimeter. Kompressionsstrømper til løb fra de store producenter på markedet har et tryk på 20-30 mm Hg ved anklen aftagende med 30% op mod knæet.

    • skærmbillede 2012 03 22 kl 20 55 31

Illustration: Sigvaris, MEDIQ Danmark A/S.

Der findes rigtig mange strømper på markedet, der går under navnet kompressionsstrømper uden at være det. Dette kan være svært for den almindelige forbruger at gennemskue, men en god tommelfingerregel er, at hvis størrelsen afgøres ud fra skostørrelsen alene, så er det højst sandsynligt ikke en kompressionsstrømpe, men blot en støttestrømpe. Støttestrømper har højst et tryk på 15-18 mm Hg. Kompressionsstrømper til løb har et tryk på 20-30 mm Hg svarende til medicinske strømper med en såkaldt klasse 2 kompression. Når trykket er så højt er det vigtigt at måle omkredsen af læggen, når størrelsen skal bestemmes (4, 5). Er strømperne for store yder de ingen kompression og er de for små kan trykket blive for højt, så de hæmmer blodomløbet i stedet for at øge det (6). En anden tommelfingerregel er, at hvis strømperne er for billige er det ikke kompressionsstrømper. Kompressionsstrømper skal kunne holde et konstant højt tryk, hvilket stiller store krav til materialerne, og de er derfor dyre at fremstille (2).

Kompressionsstrømper til løb
Den store interesse for kompressionsstrømper til løb menes at være kommet efter den engelske langdistanceløber Paula Jane Radcliffe i 2003 satte verdens hurtigste tid i maratonløb for kvinder iført netop sådanne strømper (7). Filosofien bag brugen af kompressionsstrømper til løb er først og fremmest, at de kan øge iltforsyningen til musklerne ved at øge den arterielle blodgennemstrømning med op til 50% (8). Med øget arteriel blodgennemstrømning øges transporten af ilt til musklerne, hvilket ifølge producenterne forbedrer både ydeevne, udholdenhed og restitutionstid (9-11). Man antager, at det forøgede venøse tilbageløb, der ses i hvile, på samme måde vil gøre sig gældende under fysisk aktivitet, og at dette vil fremme fjernelsen af metaboliske affaldsstoffer såsom laktat (mælkesyre) (12). Dette udsætter muligvis muskeltrætheden samt reducerer den efterfølgende restitutionstid (9-11).

Udover kompressionsstrømpernes effekt på blodgennemstrømningen yder strømperne ifølge producenterne også en mere direkte muskulær effekt ved at stabilisere musklerne og øge deres spændstighed (9, 10). Dette menes af nogen at kunne udsætte muskeltræthed under løb og dermed forbedre musklernes udholdenhed (13). Derudover menes kompressionsstrømperne at dæmpe vibrationerne i musklerne og det omgivende væv, så der opstår færre mikroskader i vævet, hvilket er med til at reducere efterfølgende muskelømhed (13). Ydermere støtter strømperne akillessenen, og de kan dæmpe smerterne ved betændelsestilstande ved at lede blodet væk (9, 10). Den øgede blodgennemstrømning menes desuden at kunne forebygge fibersprængninger ved at holde musklerne varme (9).

Videnskabelige studier
Der er lavet en del forskningsstudier omkring løb og kompression, og resultaterne af studierne er langt fra entydige. Dette skyldes bl.a. at der er stor forskel på hvordan forsøgene udføres, hvilken fysisk form forsøgspersonerne er i samt typen og mængden af kompression der anvendes (14). Desuden er det meget forskelligt, hvilke parametre man vælger at undersøge. Hvis man skal se på, hvorvidt kompressionsstrømper forbedrer ydeevnen, er det mest simpelt blot at måle, hvorvidt en person kan løbe hurtigere og længere iført kompressionsstrømper sammenlignet med hvad personen kan præstere i almindelige strømper. Derudover kan man bruge det maksimale iltoptag som et mål for den aerobe ydeevne (15). Jo mere ilt en person kan optage under maksimal fysisk belastning, jo mere energi kan der produceres til musklerne, og jo bedre er personens fysiske ydeevne.

For at undersøge hvorvidt det venøse returløb øges ved brug af kompressionsstrømper måler man bl.a. deltagernes hjertefrekvens. Dette gøres ud fra den formodning, at et øget venøst returløb vil reducere hjertefrekvensen, da der skal færre hjerteslag til at opretholde et konstant output, når blodtilførslen til hjertet øges (16). Derudover måles også koncentrationen af laktat (mælkesyre) i blodet, da et øget venøst tilbageløb skulle betyde, at metaboliske affaldsstoffer i blodet fjernes hurtigere. Desuden kan mængden af laktat i blodet være et udtryk for, hvor meget ilt der bliver tilført musklerne, da musklerne ved mangel på ilt omdanner glukose til laktat via anaerob energiproduktion (17). Hvis kompressionsstrømperne øger blodcirkulationen må det formodes, at iltforsyningen til musklerne forbedres, og at laktatkoncentrationen dermed reduceres. Også parametre som iltmætning og blodets pH-værdi kan undersøges.

Hvorvidt kompressionsstrømper udsætter muskeltræthed og giver øget udholdenhed kan måles ved at lade forsøgspersonerne løbe til udmattelse. Om der er en effekt på den efterfølgende restitution undersøges ved blandt andet at se på muskelstyrken, muskelskader og muskelømhed. En ofte anvendt metode til måling af muskelstyrke, er at måle hoppehøjden i såkaldte countermovement jumps (hop op og ned på stedet) (18). Derudover kan man teste hvordan forsøgspersonerne præsterer på flere efter hinanden følgende træningspas (19). Som biokemisk markør for muskelskader måles blodets indhold af kreatininkinase, der udskilles fra muskelcellerne, når disse nedbrydes under hård fysisk belastning (7). Også blodets indhold af myoglobin kan bruges som en indikator for muskelskader (20). Ømhed og smerte i musklerne er subjektivt og vurderes ud fra deltagernes egen opfattelse. I nogen tilfælde udføres der en tryk-sensitivitetstest (21). Derudover bliver deltagerne i nogle studier bedt om at vurdere graden af anstrengelse (perceived exertion).

Forskningsresultater
Det mest refererede studie hvad angår kompressionsstrømpers evne til at mindske efterfølgende muskelømhed er et studie fra 2007, der viste at kompressionsstrømper med et tryk på 18-22 mm Hg ved anklen reducerede muskelømheden hos 14 motionsløbere 24 timer efter et 10 km landevejsløb (16). Muskelømheden blev bestemt ud fra løbernes egen opfattelse af ømhed. Der var ingen forskel at måle i ydeevne eller andre fysiologiske parametre.

Hvad angår præstationsevnen ved brugen af kompressionsstrømper, er et af de mest refererede studier et studie fra 2009, hvor 21 veltrænede løbere i alderen 25-60 år løb med og uden CEP kompressionsstrømper (tryk på omkring 24 mm Hg ved anklen og 18-20 mm Hg omkring læggen) (22). Iført kompressionsstrømper kunne forsøgspersonerne løbe i længere tid før udmattelse (36,44 vs 35,03 min), yde mere arbejde (422 kJ vs 399 kJ) samt opnå en højere max hastighed (16,96 vs 16,61 km/t). Til gengæld fandt man ingen forskel i andre parametre såsom maximalt iltoptag, hjertefrekvens, lungeventilation og laktatkoncentration i blodet. Det vil sige at man ikke umiddelbart fandt en forklaring på, hvorfor kompressionsstrømperne havde en effekt. Man havde forventet, at det skyldtes en øget aerob kapacitet pga. forbedret ilttransport, men så burde de have set en forskel i det maximale iltoptag. Dette forklarer forfatterne med, at der var en stor usikkerhed på målingerne. Derudover foreslår de, at den forbedrede præstationsevne måske skyldes, at kompressionen og den biomekaniske support til musklerne medfører en højere mekanisk ydeevne. Kritikere vil mene, at resultaterne måske er et udtryk for, at forsøget ikke var blindet. Det vil sige at deltagerne vidste hvilke strømper de løb med, og de kendte formålet med forsøget, hvilket kan have påvirket dem til at yde en ekstra indsats iført kompressionsstrømperne (23).

I et andet positivt studie omkring kompression fandt man at energiforbruget var lavere ved løb i kompressionstights sammenlignet med løb i almindelige shorts (13). Dette var dog kun gældende ved en hastighed på 12 km/t, og ikke ved 10, 14 og 16 km/t. Kompressionsstrømper havde ingen effekt på præstationsevnen, hjertefrekvensen eller laktatkoncentrationen i blodet hos veltrænede konkurrenceløbere ved 10 km løb på bane (23). Til gengæld fandt man, at deres muskelstyrke målt med countermovement jumps efter løb var bedre bevaret ved lav og middel kompression (hhv. 15-12 mm Hg og 21-18 mm Hg), men ikke ved høj kompression (32-23 mm Hg). Studiet konkluderede, at der i veltrænede konkurrenceløbere ikke er nogen effekt på blodgennemstrømningen ved brug af kompression. Til gengæld bevares muskelstyrken måske bedre, fordi strømperne dæmper muskelvibrationerne. En bedre muskel-ledsans er også blevet foreslået som en årsag til, at der opnås bedre resultater ved hop iført kompressionsstrømper (23).

I et studie omkring muskelskader hos konkurrenceløbere sammenlignede man bl.a. blodets indhold af laktat, kreatininkinase og myoglobin (21). Målinger blev foretaget før og efter 40 minutters løb på løbebånd, samt 24 og 48 timer efter. Hverken kompressionsstrømper med lav (15-12 mm Hg) eller høj (32-23 mm Hg) kompression havde nogen effekt på disse biokemiske parametre sammenlignet med kontrolstrømper med en konstant kompression på 4 mm Hg. Kompression havde heller ingen effekt på muskelstyrken eller muskelømheden. Strømper med et tryk på hhv. 0, 10, 20, 30 og 40 mm Hg havde ingen effekt hos 15 veltrænede langdistanceløbere under løb ved en intensitet på 70% af deres maximale iltoptag (24). Ligeledes har man sammenlignet løb i almindeligt løbetøj med løb i forskellige former for kompressionstøj (strømper, tights og heldragt) med et tryk på 20 mm Hg og fandt heller ikke her nogen forbedring i hverken iltoptag, tiden til udmattelse, laktatkoncentration, muskelømhed eller graden af anstrengelse (7).

    • cep socks

Konklusion (den videnskabelige)
På nuværende tidspunkt er der altså flere studier der afviser, at kompressionsstrømper har nogen indflydelse på præstationsevnen ved løb, end der er studier der bekræfter det (25). Ligeledes er det småt med beviser for, at brugen af kompressionsstrømper øger udholdenheden eller reducerer den efterfølgende restitutionstid (14). Nogen studier har dog vist, at styrken i benene er bedre bevaret, når man efter løb laver såkaldte countermovement jumps, men dette kommer ikke til udtryk i form af bedre løbepræstationer (14, 19, 26).

På trods af manglende videnskabelige beviser kan det dog ikke afvises at brugen af kompressionsstrømper kan gavne nogen. Og det er vigtigt at nævne, at der til dato ikke har været nogen studier, der har vist nogen negativ effekt ved at bruge dem. Så i værste fald kan det altså være, at de ikke virker. Producenterne af kompressionsstrømper hævder, at du kan løbe 5% hurtigere, hvis du bruger deres strømper, hvilket svarer til 12 minutter, hvis du normalt løber en maraton på 4 timer. Denne påstand holder nok ikke helt. Men til gengæld har kompressionsstrømper i flere studier vist sig at have en positiv virkning på fornemmelsen af tunge og trætte ben (27), og når 30 km mærket rundes under et maratonløb er der sikkert mange, der med kyshånd vil tage imod noget, der kan få benene til at føles blot en anelse lettere.

Hvad angår forebyggelse af skader så er der ikke lavet nogen videnskabelige studier, der kan påvise at kompresionsstrømper har en effekt. Generelt er strømperne lavet af gode varmeregulerende materialer, og de kan på grund af deres isolerende egenskaber og den øgede blodgennemstrømning holde læggen varm i kolde omgivelser (28). I varmt klima har strømperne modsat en kølende effekt (9, 10). Efter skaden er sket, kan kompressionsstrømper yde support til det skadede område, og de kan lindre smerterne ved at reducere hævelser og lede blodet væk fra skaden.

Med hensyn til restitution og færre muskelskader så er forskerne bestemt ikke enige i, hvorvidt strømperne har en gavnlig effekt eller ej (14). Som nævnt tidligere er der meget stor forskel på, hvordan de forskellige forsøg bliver udført. Når det kommer til restitution er der fx ingen enighed om hvor længe deltagerne skal beholde strømperne på. I det studie der oftest henvises til, når man ser på reduceret muskelømhed, beholdt deltagerne strømperne på en time efter sidste fysiske test (16). Nogen mener at kompressionen skal bevares i mindst 3 timer efter endt fysisk aktivitet for at opnå en optimal effekt på restitueringen (29), mens andre igen foreslår, at man skal beholde strømperne på under hele restitutionstiden, altså 24-48 timer (28). Der er desuden ingen studier der har kigget på løbedistancer som halv- og helmaraton eller ultraløb, og det kan derfor ikke afvises, at brugen af kompressionsstrømper over længere distancer kan have en gavnlig effekt på både muskeltræthed og efterfølgende ømhed og restitution.

Alt i alt er der altså ikke noget der taler imod at investere i et par kompressionsstrømper. Blot skal du ikke gøre det med forventningen om at du ved deres hjælp vil kunne skære flere minutter af din personlige rekord, men med forhåbningen om at være blandt den del af befolkningen, der rent faktisk oplever en positiv effekt ved at bruge dem. Om det så kan måles eller ej er vel knap så vigtigt, så længe det føles godt.

Konklusion (den erfaringsbaserede)
Efter at have gennemlæst et hav af artikler og videnskabelige undersøgelser, samt at have have testet det af på egen krop, synes jeg, at man skal give kompressionsstrømper en chance, hvis man:

- lider af meget ømme ben efter løb
- skal løbe lange distancer (og ikke er eliteløber)
- lider af betændelse i akillessenen eller skinnebenet eller andre former for småskader i underbenet
- synes det giver en fornemmelse af lethed eller bare er rart at løbe med

Om der er tale om en placebo-effekt eller ej, det er som sagt svært at svare på, men faktum er, at løbere i millionvis verden over er glade for at løbe med kompressionsstrømper og føler en reel effekt - hvorfor, er så spørgsmålet...

Hvad er dine erfaringer med kompressionsbeklædning? Kommenter gerne nedenfor.

Referencer:

(1) J.Horner, J.Fernandes, E.Fernandes, A.N.Nicolaides. Value of graduated compression stockings in deep venous insufficiency, Br Med J 280 (1980) 820-821.
(2)   T.V.Schroeder, B.V.L.Hansen, T.Dahl, T.Johannesen, G.Roksund. Kronisk venøs insufficiens.  2012.  Patienthåndbogen. 23-6-2010
(3)   L.Walker, S.Lamont. Graduated compression stockings to prevent deep vein thrombosis, Nurs. Stand. 22 (2008) 35-38.
(4)   J.M.Hayes, C.A.Lehman, P.Castonguay. Graduated compression stockings: updating practice, improving compliance, Medsurg. Nurs. 11 (2002) 163-166.
(5)   L.Walker, S.Lamont. The use of antiembolic stockings. Part 1: a literature review, Br J Nurs. 16 (2007) 1408-1412.
(6)   D.Lawrence, V.V.Kakkar. Graduated, static, external compression of the lower limb: a physiological assessment, Br J Surg. 67 (1980) 119-121.
(7)   B.Sperlich, M.Haegele, S.Achtzehn, J.Linville, H.C.Holmberg, J.Mester. Different types of compression clothing do not increase sub-maximal and maximal endurance performance in well-trained athletes, J Sports Sci. 28 (2010) 609-614.
(8)   R.P.Bochmann, W.Seibel, E.Haase, V.Hietschold, H.Rodel, A.Deussen. External compression increases forearm perfusion, J Appl. Physiol 99 (2005) 2337-2344.
(9)   CEP. http://www.cepcompression.com/Technology.aspx. 2012.
(10)   Sigvaris. http://www.sigvaris-sports.com/271-1-Action+principle.html. 2012.
(11)   Skins. http://www.skins.net/en-US/why-skins/compression-technology.aspx. 2012.
(12)   D.I.Lovell, D.G.Mason, E.M.Delphinus, C.P.McLellan. Do compression garments enhance the active recovery process after high-intensity running?, J Strength. Cond. Res. 25 (2011) 3264-3268.
(13)   A.Bringard, S.Perrey, N.Belluye. Aerobic energy cost and sensation responses during submaximal running exercise--positive effects of wearing compression tights, Int. J Sports Med 27 (2006) 373-378.
(14)   B.A.MacRae, J.D.Cotter, R.M.Laing. Compression garments and exercise: garment considerations, physiology and performance, Sports Med 41 (2011) 815-843.
(15)   J.E.McLaughlin, E.T.Howley, D.R.Bassett, Jr., D.L.Thompson, E.C.Fitzhugh. Test of the classic model for predicting endurance running performance, Med Sci. Sports Exerc. 42 (2010) 991-997.
(16)   A.Ali, M.P.Caine, B.G.Snow. Graduated compression stockings: physiological and perceptual responses during and after exercise, J Sports Sci. 25 (2007) 413-419.
(17)   G.van Hall. Lactate kinetics in human tissues at rest and during exercise, Acta Physiol (Oxf) 199 (2010) 499-508.
(18)   C.Byrne, R.Eston. The effect of exercise-induced muscle damage on isometric and dynamic knee extensor strength and vertical jump performance, J Sports Sci. 20 (2002) 417-425.
(19)   V.Davies, K.G.Thompson, S.M.Cooper. The effects of compression garments on recovery, J Strength. Cond. Res. 23 (2009) 1786-1794.
(20)   R.Thorpe, C.Sunderland. Muscle damage, endocrine and immune marker response to a soccer match, J Strength. Cond. Res. (2011).
(21)   A.Ali, R.H.Creasy, J.A.Edge. Physiological effects of wearing graduated compression stockings during running, Eur. J Appl. Physiol 109 (2010) 1017-1025.
(22)   W.Kemmler, S.S.von, C.Kockritz, J.Mayhew, A.Wassermann, J.Zapf. Effect of compression stockings on running performance in men runners, J Strength. Cond. Res. 23 (2009) 101-105.
(23)   A.Ali, R.H.Creasy, J.A.Edge. The effect of graduated compression stockings on running performance, J Strength. Cond. Res. 25 (2011) 1385-1392.
(24)   B.Sperlich, M.Haegele, M.Kruger, T.Schiffer, H.C.Holmberg, J.Mester. Cardio-respiratory and metabolic responses to different levels of compression during submaximal exercise, Phlebology. 26 (2011) 102-106.
(25)   A.Varela-Sanz, J.Espana, N.Carr, D.A.Boullosa, J.Esteve-Lanao. Effects of gradual-elastic compression stockings on running economy, kinematics, and performance in runners, J Strength. Cond. Res. 25 (2011) 2902-2910.
(26)   R.Duffield, J.Edge, R.Merrells, E.Hawke, M.Barnes, D.Simcock, N.Gill. The effects of compression garments on intermittent exercise performance and recovery on consecutive days, Int. J Sports Physiol Perform. 3 (2008) 454-468.
(27)   W.J.Kraemer, J.S.Volek, J.A.Bush, L.A.Gotshalk, P.R.Wagner, A.L.Gomez, V.M.Zatsiorsky, M.Duarte, N.A.Ratamess, S.A.Mazzetti, B.J.Selle. Influence of compression hosiery on physiological responses to standing fatigue in women, Med Sci. Sports Exerc. 32 (2000) 1849-1858.
(28)   R.Duffield, J.Cannon, M.King. The effects of compression garments on recovery of muscle performance following high-intensity sprint and plyometric exercise, J Sci. Med Sport 13 (2010) 136-140.
(29)   J.R.Jakeman, C.Byrne, R.G.Eston. Efficacy of lower limb compression and combined treatment of manual massage and lower limb compression on symptoms of exercise-induced muscle damage in women, J Strength. Cond. Res. 24 (2010) 3157-3165.


blog comments powered by Disqus


Fri fragt i webshoppen


Sådan kommer du i gang med trailløb Guide


Sådan klæder du dig på til vinterløb Guide


Vind et Kari Traa løbesæt

Deltag i lodtrækningen om et Kari Traa løbesæt på vores Facebook-side.


Se vores magasin med lækre efterårsstyles og artikler om løb PDF

32 sider spækket med produktnyheder og inspirerende artikler. Læs det online her.


Sådan vælger du den rigtige trailsko Guide


10 rigtige om nye løbesko Tip

Læs svarene på 10 ofte stillede spørgsmål om nye løbesko.





Få vores nyhedsbrev med nyt og tilbud

KURV MED ALLE LØBEGODTERNE

  • {{product.quantity}} {{product.name}} {{product.name}} {{product.variablesValue}} DKK {{product.totalDisplay}}

KURV MED ALLE LØBEGODTERNE

  • I alt inkl. moms og dansk fragt
    kr {{products.content | loberenOldPrice}} {{products.content.totalDisplay}},-
    {{products.content | amountToFreeFreight}}
  • +{{(productArray.length - 10)}}
  • I alt inkl. moms og dansk fragt
    kr {{products.content.totalDisplay}},-
  • +{{(productArray.length - 10)}}