Log på din konto

Hurtig levering 1-2 dage og og lige nu GRATIS FRAGT  |  Kundeservice 86 12 01 80  (10-17 man-fre) |  Trustpilot

Den endelige test af NB Minimus Road

    • nbroadbrugt original

Vi har de sidste par måneder haft Jannik fra Viborg ude og gennemteste den nye New Balance Minimus Road. Han har løbende blogget om hans oplevelser her på loberen.dk, og her kommer han med den endelige dom.

New Balance Minimus Road (MR00), en minimalistisk løbesko der henvender sig til de fleste. Jeg har de sidste 2 måneders tid haft fornøjelsen af at løbe godt 400 km i disse sko og vil her komme med min personlige vurdering af skoen.

Hvilken type sko er det
Minimus Road er en såkaldt zero-drop (0 mm højdeforskel på hæl og forfod) minimalistisk løbesko, der gennem en kun 11 mm tyk sål, uden nogen former for støtte eller stabilitet, samt et meget åbent mesh-stof i overdelen, hvor pløsen er en integreret del. Begge disse ting medvirker til en vægt på kun 200gr i en str. 46½.

Endvidere er skoen til designet til ”natural running” eller ”naturligt løb”, hvilket betyder at man lander løber som man ville gøre det barfod: med korte hurtige skridt, med et let læn fremad i kroppen og fremadrettede bevægelser.

Pasformen
Skoen har en bred tåboks, hvor der er plads til at tæerne kan være der og foden kan ”lande bredt” under midtfodslandingen. Omkring hælen har skoen et ”løst fit” og sidder ikke til på samme måde som en ”almindelig” løbesko. Dette er nok noget de fleste skal vænne sig til, for mig tog det 2-3 ture og så tænkte jeg ikke mere over det. Denne brede tåboks og det løse hæl fit gør også at skoen næsten ikke mærkes på foden.

Hvem kan benytte skoen
Som udgangspunkt kan alle benytte skoen, det er nok mere i hvor stor udstrækning man kan bruge den, der bør være spørgsmålet.

Er man rutineret som midtfods-lander eller ”naturlig-løber”, så kan man mere eller mindre hoppe direkte i skoen og løbe længere ture, men er man ikke rutineret bør skoen kun benyttes på kortere ture eller til interval træning.

Selv havde jeg 18 måneders erfaring med midtfods løb og hoppede direkte ud på en 20km tur i skoen.

Hvad med holdbarheden
Skoen holder faktisk overraskende godt, taget i betragtning at overdelen er lavet i et meget åbent og tyndt mesh-stof. Efter små 400 km gennem alle former for terræn, så er der kun 3 små begyndende slidhuller på skoens inderside, et par cm bag storetæerne. Men jeg har også været gennem både grusveje, skovveje, skovstier og reel single trail under testen, så det er ikke meget slid.

Benytter man udelukkende skoen på asfalt, vil man sandsynligvis ikke opleve noget synderlig slid.

Hvilken type løb er skoen til
Som navnet også angiver – Minimus Road - så ligger skoen force på landevejen, eller som minimum fast underlag. Jeg oplevede at skoen var fantastisk at løbe i på både grusvej, skovveje og stier, så længe der er tørt, bliver der føret vådt og smattet står skoen ikke fast og man glider meget let. Er det her man løber ofte kan man evt. kigge på New Balance Minimus Trail (MT00), som er trail-udgaven.

Men løber man primært på asfalt, fortov eller hårdt stampet grusvej/sti så vil denne sko kunne gøre det.

Er den pengene værd
Kort sagt synes jeg, at New Balance Minimus Road er en rigtig god sko, som jeg helt sikkert vil løbe mange flere kilometer i. Skoen er allerede nu min foretrukne løbesko, og jeg skal inden længe have investeret i et par Minimus Trail, så det ikke kun er på fast banet vej jeg rigtig kan fyre den af i et par fantastiske løbesko.

Og kigger man på prisen så får man rigtig meget sko for pengene (1.000 kr.), og mit bud er at et par snildt kan holde små 1000km som et par alm. løbesko.

Altså helt klart en sko jeg vil købe igen når det par jeg har, er udtjent.

Plusser
- Lav vægt
- Fleksibel sål
- Åben mesh overdel
- Bred tåboks
- Ingen indersål

Minusser
- Åben mesh overdel (vand kommer hurtigt ind, men også hurtigt ud)
- Løst hælfit

Er du blevet så begejstret for skoene, at du bare må eje dem, så kan du købe dem her: 
Herre
Dame

Hele anmeldelsen
Du kan læse hele Janniks detaljerede test her.

    • slidtminimusroad2

Slitage efter godt 800km
Nu har jeg efterhånden løbet en del km i mine New Balance minimus MR00, og jeg er stadig ovenud glad for denne fantastiske sko, der aldrig har skuffet..

 
Min løbedagbog siger godt 810km tilbagelagt, og nu begynder de første rigtig slitager at dukke op. Sålen er selvfølgelig godt slidt, men ikke mere end forventet, og jeg vurdere der stadig er ca. 300-400 km mere i skoen. Der hvor der er det største slid, er faktisk inde i skoen, hvor det tynde stof der udgør foret/inder sokken, er slidt igennem på fodens yderside, således at man kan se det meget åbne mesh stof der udgør skoens overdel
 
Men dette er egentlig ikke noget, der overrasker ved nærmere eftertanke… Som jeg har beskrevet tidligere, så er en af metoderne til vægtreduceringen på skoen sket via materialerne. Disse er knapt så robuste og slidstærke som i de mere almindelige løbesko, men dette er et forhold som man må tage stilling til forud for købet at en minimalist sko som NB Minimus MR00.
 
Personligt skal jeg have mig et par mere, for skoen har som sagt, virkelig været en fornøjelse at løbe i. Lige nu går min overvejelse på, om det skal være road modellen eller trail modellen, som virker endnu mere minimalistisk.   

blog comments powered by Disqus


Fri fragt i webshoppen


Sådan kommer du i gang med trailløb Guide


Sådan klæder du dig på til vinterløb Guide


Vind et Kari Traa løbesæt

Deltag i lodtrækningen om et Kari Traa løbesæt på vores Facebook-side.


Se vores magasin med lækre efterårsstyles og artikler om løb PDF

32 sider spækket med produktnyheder og inspirerende artikler. Læs det online her.


Sådan vælger du den rigtige trailsko Guide


10 rigtige om nye løbesko Tip

Læs svarene på 10 ofte stillede spørgsmål om nye løbesko.





Få vores nyhedsbrev med nyt og tilbud

KURV MED ALLE LØBEGODTERNE

  • {{product.quantity}} {{product.name}} {{product.name}} {{product.variablesValue}} DKK {{product.totalDisplay}}

KURV MED ALLE LØBEGODTERNE

  • I alt inkl. moms og dansk fragt
    kr {{products.content | loberenOldPrice}} {{products.content.totalDisplay}},-
    {{products.content | amountToFreeFreight}}
  • +{{(productArray.length - 10)}}
  • I alt inkl. moms og dansk fragt
    kr {{products.content.totalDisplay}},-
  • +{{(productArray.length - 10)}}