Log på din konto

Hurtig levering 1-2 dage og gratis fragt ved køb over 750,-  |  Kundeservice 86 12 01 80  (10-17 man-fre) |  Trustpilot

Kilian's Classik - en hård dag i bjergene

    • teamdk

Lørdagens løbetur ved Kilian's Classik blev mere end bare en hyggetur i bjergene, som egentlig var planen - det blev benhårdt! Men hold da op hvor var det smukt. Vi var lovet 45 km og 1.700 højdemeter. Distancen passede fint, men vi rundede lige godt 2.000 højdemeter… De kunne mærkes til sidst...

    • skærmbillede 2012 07 06 kl 17 51 25

Starten gik kl. 09.00 og der blev lagt hårdt fra land. Oppe foran lå der 2 kenyanere (hvoraf den ene lige har løbet 60 min. på en halvmaraton) sammen med Kilian Jornet, Tom Owens og Greg Vollet (billedet nedenfor). De 2 kenyanerne skulle kun løbe den korte distance på 25 km, men alliegvel blev de sat fuldstændig til vægs, så snart det gik opad, af de tre trailløbere der alle skulle løbe 45 km. Det er virkelig imponerende så godt Kilian og de andre løber - de er af en anden verden. Endnu mere imponerende er det næsten, at Kilian, Tom og Greg løb i mål sammen i tiden 4 timer og 17 minutter, små 20 minutter hurtigere end nr. 4.

    • 182148 444926402207096 1110616095 n

Jeg selv lagde stille fra land. Jeg måtte se benene an efter 4,5 times bjergløb de sidste 3 dage - det kan altså godt mærkes for en dansker ;). Benene var dog fine, så jeg avancerede lige så stille op gennem feltet de næste timer.

Allerede efter 3-4 km startede den første større stigning. En stigning der gik den lige vej op ad bjerget under en skilift. Det var sindssygt stejlt og hårdt. Nedad igen, og så 5 km uden de store stigninger. Og så gik det amok med en laaaang og meget stejl stigning, hvor jeg måtte ned på alle fire for at komme op pga. det løse underlag. Endelig på toppen, og så gik det ellers lodret nedad på løse sten i forskellige størrelser, der rutsjede ned så snart man satte foden på dem. Det gjaldt om at tage nogle små hurtige skridt og så ellers holde tungen lige i munden. Der var flere gange, hvor jeg var sikker på, at enten jeg eller én af de andre løbere havde startet et stenskred. Men vi slap heldigvis med skrækken. Til gengæld røg jeg på røven en 4-5 gange, heldigvis skete der ikke noget.

    • 20120708 213533

Da jeg omsider var nede, gik der ikke mange minutter før jeg støtte ind i Jesper Halvorsen, som indtil da havde ligget langt foran. Vi fulgtes derfra og til mål sammen. Og det var jeg rigtig glad for til sidst, da jeg var noget flad...

Kort efter mødet med Jesper (efter små 4 timer), fik jeg hældt for meget energi og væske indenbords, hvilket resulterede i at maven strittede imod. De næste 2,5 timer løb jeg med ondt i maven og kvalme. Det var derfor svært at indtage væske og energi, da det bare gjorde kvalmen værre og jeg var flere gange meget tæt på at kaste alt hvad jeg havde i maven op. Heldigvis blev det nede, og jeg fik fyldt en lille smule Cola og geler i maven - det var dog langt fra tip-top…

    • img 1580
    • img 1583
    • img 1574
    • img 1571

Derfor blev den sidste tredjedel af løbet lidt af en kamp for mig. Benene var egentlig ganske fine, men jeg havde bare for megen ubehag i maven til, at jeg kunne løbe særlig stærkt… Her var det rart med Jespers mange gode råd og opmuntrende kommentarer. Jesper er en garvet ultraløber med flere rigtige lange løb på CV'et. Se hans blog her: http://www.waka.dk/ultraloeb/
 

    • img 1537

Jeg var meget forundret over, at ruten kunne blive ved med at være så teknisk som den var, mere eller mindre fra start af. Ruten var fyldt med store sten, rødder og ujævne græsarealer. Det var derfor mere end svært, at få et ordentlig flow i løbet. Man skulle være koncentreret hele tiden og være meget opmærksom på hvor man satte fødderne, ellers røg man på røven!

Men hold da op, hvor var det en imponerende flot tur! Det er ikke så tit, at et bjergløb starter så højt som dette, hvilket betyder at man i løbet af meget få kilometer er oppe over 2.000 meters højde, hvor terrænet her ved Font-Romeu var helt unikt. Vi løb i timevis i 2.000-2.600 meters højde blandt bjergsøer, vandløb, græsenge osv. Det kunne ikke blive meget mere spektakulært - helt i Kilians ånd. Nok også derfor sloganet for løbet hedder "My trailrunning's vision".
 

    • img 1590
    • img 1579
    • 20120708 215410
    • 20120708 215423

Den ene kilometer tog den anden - og de tager altså lang tid i det her terræn - og vi kunne løbe i mål i tiden 6 timer og 34 minutter. Ganske fornuftigt, taget i betragtning at vi havde taget den med ro, taget en masse billeder og hygget os. Det rakte til en samlet plads som nummer 57 ud af de knap 300 deltagere.

    • img 1597

Kilian's Classik er klart et løb, der kan anbefales, især hvis du i forvejen har stiftet bekendtskab med trail running, og har mod på at prøve benene af  på et løb der samtidig vil berige dig med en naturoplevelse ud over det sædvanlige!

Du kan se mange flere billeder fra løbet på vores Facebook-side her.


blog comments powered by Disqus


UDSALGSSLUTSPURT


Ny butik i Hillerød fra 3. august

LØBEREN Hillerød slår dørene op på Slangerupgade 4, 3400 Hillerød, søndag d. 3. august 2014 kl. 08. Læs mere ...


Vind et par Miiego AL3 Woman trådløse hovedtelefoner

Vind et par Miiego AL3 Woman trådløse hovedtelefoner på vores Facebook-side.


Se vores magasin med lækre sommerstyles og artikler om løb PDF

32 sider spækket med produktnyheder og inspirerende artikler. Læs det online her.


Adistar BOOST - en revolution!

Den nye BOOST mellemsål revolutionerer vores opfattelse af støddæmpning. Læs mere om BOOST her.


10 rigtige om nye løbesko Tip

Læs svarene på 10 ofte stillede spørgsmål om nye løbesko.





Få vores nyhedsbrev med nyt og tilbud

KURV MED ALLE LØBEGODTERNE

  • {{product.quantity}} {{product.name}} {{product.name}} {{product.variablesValue}} DKK {{product.totalDisplay}}

KURV MED ALLE LØBEGODTERNE

  • I alt inkl. moms og dansk fragt
    kr {{products.content | loberenOldPrice}} {{products.content.totalDisplay}},-
    {{products.content | amountToFreeFreight}}
  • +{{(productArray.length - 10)}}
  • I alt inkl. moms og dansk fragt
    kr {{products.content.totalDisplay}},-
  • +{{(productArray.length - 10)}}