Af Jens Gram, Aarhus Osteopati
Hvad sker der, når vi får skinnebensbetændelse?
Skinnebensbetændelse er en overbelastningsskade, som vi ofte associerer med for hurtig progression i træningen, så vævet ikke kan følge med. Det er vigtigt at huske, at kredsløbet og musklerne hurtigere forbedrer sin tolerance til øget aktivitet end sener og ligamenter. Det er årsagen til, at ens træningsprogram fokuserer på langsom stigende progression af kilometer, men det er ikke altid garanti for at være skadesfri.
Andre årsager til skinnebensbetændelse er nedsat bevægelighed ét eller flere steder i kroppen. Manglen på bevægelighed vil medføre, at det skadede væv er på overstræk, ikke modtager nok næringsstoffer eller er overbelastet. I kroppen skal andre funktioner sørge for at aflaste det skadede væv, og bevæger det sig ikke, som det skal, kan skaden opstå.
Kronisk skinnebensbetændelse opstår som følge af, at kroppen ikke heler selv. Det er ofte fordi, de selvhelende mekanismer (blodsystemet og nervesystemet) ikke er i stand til at reparere skaden. Funktionelle hjerte- og lungeproblemer, nedsat bevægelighed i brystkassen, åndedrætsproblemer, mave- og fordøjelsesproblemer, rygproblemer samt lokale blokeringer på blodkar og nerver kan nedsætte helingen af en idrætsskade.
Symptomer på skinnebensbetændelse
- Jag og smerter i læg og/eller skinneben under belastning
- Aktiviteter der indebærer løb vil være besværlige pga. gener i underbenet
- Trykkende fornemmelse i underbenet
- Ofte vedvarende smerter efter aktivitet
Hvorfor får jeg skinnebensbetændelse?
Dårligt blodomløb til og fra underbenet medfører, at restitutionen bliver langsommere og chancerne for overbelastning større. Psykisk og fysisk stress nedsætter kroppens evne til at restituere, hvilket kan gøre kroppen mere tilbøjelig til at blive overbelastet.
Blodsystemet
Menneskets kredsløb begynder i hjertet, der pumper det iltrige blod fra lungerne ud til blodkar i hele kroppen. Når ilten er brugt op, transporteres blodet via venerne tilbage til hjertet. Denne transport er afhængig af venepumpen i ekstremiteterne samt af mellemgulvet i bughulen.
De venøse systemer dræner iltfattigt blod både fra ekstremiteter, bækken, ryg og brystkasse, og fra fordøjelsessystemet, inden de ender i hjertet, der på ny sætter kredsløbet i gang.
Har du for meget tryk på de venøse systemer, kan det medføre, at tilbageførslen af venøst blod bliver langsommere, som gør, at blodet ophober sig, oftest længst væk fra hjertet, i arme og ben. Det medfører øget ophobning af affaldsstoffer og tryk i underbenene.
Nervesystemet og skinnebensbetændelse
Nervesystemet har en stor indflydelse på, hvad der kan påvirke skinnebensbetændelse. Nervesystemet, nærmere det autonomiske nervesystem (altså det system, der styrer alt, vi ikke skal tænke over), styrer spændstigheden af muskulaturen, bindevævet og ledbånd i benet.
Muskulatur i årer og vener (blodkar) til og fra benet, bliver også styret af det autonomiske nervesystem. Det vil sige, det bestemmer om blodkarrene er åbne eller lukkede.
Gode råd mod skinnebensbetændelse
- Lyt til kroppens signaler – hvis benene føles tunge og trætte så spring løbeturen over.
- Ikke følge programmer i blinde – løbeprogrammer SKAL ikke altid følges til punkt og prikke. Er kroppen i smerter eller unaturlig træt, er det dens signal til, at den har brug for pause.
- Overvej det du indtager – sukker, stivelse, laktose, alkohol kan give problemer med blodcirkulationen.
- Nedsæt stress – stress gør, at kroppens evne til at restituere og reparere skader i kroppen nedsættes i travle perioder.
- Vær opmærksom på, at rygsmerter, dårlig holdning, nakkesmerter, stillesiddende arbejde, fordøjelsesproblemer kan påvirke og forårsage skinnebensbetændelse
Den osteopatiske behandling af skinnebensbetændelse
- Årsagen til sportsskaden bestemmes, men først skal det afklares hvilken struktur, der er smertegivende.
- Fejlstillinger i hofte, bækken, knæ og fod rettes, da forkert træk af muskulaturen fører til overbelastning.
- Kredsløbet – herunder hjerte, lunger, brystkasse, mellemgulv, lever, nyrer, fordøjelsessystem og blodkar – behandles for at opnå bedre restitution og heling.
- Nerveforsyning til muskler, sener og senetilhæftninger normaliseres.
- Træningsmængde og belastning korrigeres.
Stresssymptomer
Kig på din samlede belastning af kroppen og din samlede restitution. Du skal overveje, om du er stresset, og om du får nok hviletid. Har du bekymringer, som udløser stress, udløser det også stresshormoner, der nedsætter din opheling.
Kosten
Spiser du ordentligt, og har du styr på mavetarmsystemet? Sørg for at få nok mad og ordentlig næring til opheling.
Søvn
Har du sammenhængende søvn, og rammer du op mod otte timer om natten?
Stivhed i kroppen
Du skal mærke efter, om du er stram og stiv over led gennem kroppen. Det vil øge belastningen af underbenene, og om du trækker vejret godt ned i maven og bruger mellemgulvet.