Log på din konto

Hurtig levering 1-2 dage  |  Kundeservice 86 12 01 80  (10-17 man-fre) |  Trustpilot

Test af New Balance Minimus Road (MR00)

    • nb mr00

Jannik fra Viborg er i gang med at teste den nye New Balance Minimus Road - det oplagte valg for den minimalistiske løber, der søger en flad og kontant sko til brug på landevejen. Skoen er lavet ud fra devisen: ”Less is more”.

I løbet af de næste par måneder vil du her på siden kunne følge Janniks tilbagemeldinger om skoene. Har du spørgsmålet til skoene, så skal du være velkommen til at skrive spørgsmålet som en kommentar nederst på siden.

Siden her vil løbende blive opdateret med Janniks tilbagemeldinger. Ultimo juni kommer Jannik med et fyldigt review af skoene.

Bliver du så begejstret for skoene, at du bare må eje dem, så kan du købe dem her: 
- Herre
- Dame

Og så lige en kort præsentationsvideo af skoene:

Lidt om Jannik
Jannik er 34 år og har siden 1997 været ansat ved forsvaret, pt. på flyvestation Karup hvor han uddanner sergenter, men har tidligere været ved Hæren. Jannik har i hele denne periode været aktiv løber med varieret intensitet og struktur i træningen - lige fra "la-la"-træning til stringent skema-træning. Pt. løber han 50-70 km/uge i snit.

Janniks erfaring med minimalist/naturligt løb startede i sep/nov 2010 ifm. med jævnligt tilbagevendende skinnebensbetændelse. Derfor begyndte han, på baggrund af anbefalinger, at undersøge hvad naturligt løb, barfodsløb, Pose Running var for noget og hvad det kunne bibringe ham... Mine FiveFingers var indgangen til denne løbestil, men pga. den megen asfalt vi har i dag er de knapt så velegnede til de helt lange ture for Jannik... Her skal New Balance Minimus Road være løsningen.

Janniks løbemålsætninger er for i år at løbe 10-12 marathons, hvor han pt. mangler 2-4 stk. Men ellers er det de lidt længere ture som tiltaler ham meget, herunder bla. 24 timersløbet i Biborg, som han vil løbe solo i år. Men ellers er der 100 miles Mors og Salomon Hammer Trail på ønskelisten. Hans nuværende topmål er UTMB eller Swiss Iron Trail.

Den endelige dom

Vi har de sidste par måneder haft Jannik fra Viborg ude og gennemteste den nye New Balance Minimus Road. Han har løbende blogget om hans oplevelser her på loberen.dk, og her kommer han med den endelige dom.

New Balance Minimus Road (MR00), en minimalistisk løbesko der henvender sig til de fleste. Jeg har de sidste 2 måneders tid haft fornøjelsen af at løbe godt 400 km i disse sko og vil her komme med min personlige vurdering af skoen.

Hvilken type sko er det
Minimus Road er en såkaldt zero-drop (0 mm højdeforskel på hæl og forfod) minimalistisk løbesko, der gennem en kun 11 mm tyk sål, uden nogen former for støtte eller stabilitet, samt et meget åbent mesh-stof i overdelen, hvor pløsen er en integreret del. Begge disse ting medvirker til en vægt på kun 200gr i en str. 46½.

Endvidere er skoen til designet til ”natural running” eller ”naturligt løb”, hvilket betyder at man lander løber som man ville gøre det barfod: med korte hurtige skridt, med et let læn fremad i kroppen og fremadrettede bevægelser.

Pasformen
Skoen har en bred tåboks, hvor der er plads til at tæerne kan være der og foden kan ”lande bredt” under midtfodslandingen. Omkring hælen har skoen et ”løst fit” og sidder ikke til på samme måde som en ”almindelig” løbesko. Dette er nok noget de fleste skal vænne sig til, for mig tog det 2-3 ture og så tænkte jeg ikke mere over det. Denne brede tåboks og det løse hæl fit gør også at skoen næsten ikke mærkes på foden.

Hvem kan benytte skoen
Som udgangspunkt kan alle benytte skoen, det er nok mere i hvor stor udstrækning man kan bruge den, der bør være spørgsmålet.

Er man rutineret som midtfods-lander eller ”naturlig-løber”, så kan man mere eller mindre hoppe direkte i skoen og løbe længere ture, men er man ikke rutineret bør skoen kun benyttes på kortere ture eller til interval træning.

Selv havde jeg 18 måneders erfaring med midtfods løb og hoppede direkte ud på en 20km tur i skoen.

Hvad med holdbarheden
Skoen holder faktisk overraskende godt, taget i betragtning at overdelen er lavet i et meget åbent og tyndt mesh-stof. Efter små 400 km gennem alle former for terræn, så er der kun 3 små begyndende slidhuller på skoens inderside, et par cm bag storetæerne. Men jeg har også været gennem både grusveje, skovveje, skovstier og reel single trail under testen, så det er ikke meget slid.

Benytter man udelukkende skoen på asfalt, vil man sandsynligvis ikke opleve noget synderlig slid.

Hvilken type løb er skoen til
Som navnet også angiver – Minimus Road - så ligger skoen force på landevejen, eller som minimum fast underlag. Jeg oplevede at skoen var fantastisk at løbe i på både grusvej, skovveje og stier, så længe der er tørt, bliver der føret vådt og smattet står skoen ikke fast og man glider meget let. Er det her man løber ofte kan man evt. kigge på New Balance Minimus Trail (MT00), som er trail-udgaven.

Men løber man primært på asfalt, fortov eller hårdt stampet grusvej/sti så vil denne sko kunne gøre det.

Er den pengene værd
Kort sagt synes jeg, at New Balance Minimus Road er en rigtig god sko, som jeg helt sikkert vil løbe mange flere kilometer i. Skoen er allerede nu min foretrukne løbesko, og jeg skal inden længe have investeret i et par Minimus Trail, så det ikke kun er på fast banet vej jeg rigtig kan fyre den af i et par fantastiske løbesko.

Og kigger man på prisen så får man rigtig meget sko for pengene (1.000 kr.), og mit bud er at et par snildt kan holde små 1000km som et par alm. løbesko.

Altså helt klart en sko jeg vil købe igen når det par jeg har, er udtjent.

Plusser
- Lav vægt
- Fleksibel sål
- Åben mesh overdel
- Bred tåboks
- Ingen indersål

Minusser
- Åben mesh overdel (vand kommer hurtigt ind, men også hurtigt ud)
- Løst hælfit

    • dsc02949

Janniks løbende tilbagemeldinger

Mandag d. 14. maj 2012
"Det første der faldt mig ind da jeg åbnede kassen var; "Hold da op der er skåret ind til benet på materialerne" og en tur på vægten viste da også en klar forskel i vægt, hvor Minimusen vejede blot 200g mod de 383g som mine gamle New Balance 760'ere vejede (begge str. US 12)... så altså knapt en halvering af vægten :). Ja selv i forhold til New Balance 905, der også er en ”letvægts” sko, er der sparet 100 g væk.

Men der er masser af reflekser på skoen så den er virkelig synlig samt at farven også hjælper en del med dette.

Denne reducering af vægten kunne også tydeligt mærkes på løbeturen, hvor det klart kunne mærkes, at der være mindre at slæbe på. Skoen sidder rigtig godt til om foden hen over vristen med fin plads i tå-boksen, dog føltes den en anelse løs om hælen, hvilket var lidt ubehageligt til at starte med. Om dette er grundet en lidt for løs snøring eller en generel ting for skoen må vise sig hen over de kommende løbeture.

Trods sålens kun 12mm er der en fin støddæmpning ved fodisættet og man har en rigtig fin følelse af underlaget. Ligeledes står skoen rigtig godt fast, selv på et vådt fortov og grusstier klare den også fint."

Onsdag d. 16. maj 2012
"Hvis man tager minimussen op og undersøger den lidt, vil man hurtigt fornemme at der er en del ting der er gjort anderledes end ved de ”alm.” løbesko.

Sålen er næsten flad hele vejen og ikke ”opdelt” i en hæl og forfod, samt helt uden nogen former for kiler eller anden støtte, hvilket jeg heller ikke føler et behov for ved landing på midtfoden.

Overdelen er lavet i noget der minder om et meget åbent mesh stof og på ydersiden betrukket med et mere alm. mesh stof, dette er helt sikkert med til at holde vægten nede. Endvidere er pløsen integreret i skoens overdel, således at den kun er åben på fodens yderside, dette gør at skoen virkelig sidder godt henover vristen. Indvendigt er skoen ”foret” med et blødt stofmateriale, men om hvorvidt den er god uden sokker, vil jeg vende tilbage med.

Skoens lidt løsere hæl som jeg oplevede efter første tur, oplevede jeg igen under de 2 næste. Med lidt justering af snørebåndet blev skoen dog mere fast om hælen, men ikke lige så fast som de fleste andre løbesko. Derfor vil dette være lidt et kompromis mellem skoens greb om hælen og hvor hårdt man vil snører sine sko. Dog er det noget jeg hurtigt vænnede mig til og egentlig ikke fandt generende på den sidste tur på ca. 15km. 

Den første ”store" test bliver på de 42,2 km ved Kalkmine marathon i morgen :)."


    • mr002

Søndag d. 20. maj 2012
"Så er det første maraton i Minimussen klaret og skoen gjorde det generelt rigtig godt.

På trods af den noget tyndere sål, i forhold til ”alm.” løbesko, så var der en behagelig og god støddæmpning under hele turen. Ruten var en god blanding af forskelligt underlag og ca. 60% af ruten var på grusvej, skovvej eller skovsti, og de resterende ca. 40% var en blanding af asfalt, fliser og så kalkminerne… På grusvejen kunne jeg godt mærke hvis jeg trådte på en større eller spids sten, samt at rødderne på skovstierne også helst skulle undgås, af flere årsager. :)

Flere steder på ruten var der lidt/noget mudret og smattet og her var det tydeligt at mærke at skoen var på udebane. Så det er skoen er benævnt ”MR00” altså Minimus ROAD 00 er ikke helt uden grund og bør tages i betragtning når der skal vælges rute/underlag. Men alle de steder på ruten, hvor der var tørt, stod skoen fint fast, og jeg havde disse steder god tillid til grebet… og jo mere tør ruten blev, jo bedre stod skoen fast. Men på et sådan underlag kunne der måske med fordel vælges en Minimus Trail 00 – ”MT00”.

Det meget åbne mesh, som skoens overdel består af, har udover en vægtbesparende effekt, også en anden super fordel. Det vand der måtte komme ind i skoen fra div. vandpytter forsvinder næsten med det samme og jeg havde aldrig fornemmelsen af våde sokker. En virkelig fantastisk feature som på en kold eller meget våd dag, med fordel, kunne suppleres med et par uldsokker.

Den før omtalte let løse hæl i skoen, havde jeg ingen problemer med eller fornemmelse af på noget tidspunkt under løbet. Til gengæld sad skoen på foden, på en sådan måde at foden fik lov at føle og følge underlaget således at skoen mere eller mindre ”kun” var der til at give lidt støddæmpning og beskytte mod evt. skarpe sten, rødder osv.

Men det er et ”fit” som man skal vænne sig til, og hvis man veksler meget mellem flere forskellige sko vil dette nok være mere tydeligt."

Onsdag d. 30. maj 2012
"Hvem henvender skoen sig til…?

Dette spørgsmål hører jeg relativt ofte når jeg snakker med andre om New Balance Minimus Road skoen...

Som udgangspunkt henvender skoen sig til alle de løbere der søger en mere naturlig løbestil, eller de der allerede løber ”naturligt”, med andre ord lander på midtfoden.

Et kig på skoens sål viser fint hvor på foden man bør lande… (se ovenfor)

I hvor stor udstrækning man bør anvende skoen, afhænger af den enkelte løbers erfaring og rutine med ”naturligt løb”.

Er man nystartet bør man ikke løbe længere ture (1-2 km) og ikke oftere end 2-3 gange ugentligt og så hver 2./3. uge øge med ca. 500m. Men som rutineret ”naturlig løber” kan man hurtigt og let anvende skoen i sin daglige træning på lige fod med andre sko samt løbe sine lange træningsture i skoen.

Det vigtigste er blot at man kun anvender skoen i det omfang man er klar/trænet til og så herfra bygger stille og roligt op i distance og intensitet.

Som et lille sidespring fra løbet havde jeg taget minimussen på til en 20min CrossFit session, her torsdag formiddag, for at se hvordan den klarede dette.

Til dette kan jeg kun sige - ’Job well done’

Skoen var rigtig behagelig at have på, og dens lethed gjorde at div. øvelser ikke blev unødigt besværet af en tung og klodset sko. Samtidig gjorde dens meget åbnet mesh overdel at skoen ikke blev varm og ubehagelig at have på, hvilket også er gældende unde løb i disse varme og dejlige dage.

Så New Balance Minimus Road 00 kunne, i min optik, være en oplagt mulighed til CrossFit træning.

Endvidere har jeg været ude at teste skoen uden sokker, og her er det dejligt med den faste sål inde i skoen. Her er ikke noget der folder ude ved tæerne når man tager skoene på og der er heller ikke nogen sål der følger med ud når man tager den af. Men det er så de fordele der er, for skoen giver (i hvert fald mig) vabler allerede ved de kortere ture, hvorfor jeg ikke syntes at skoen kan benyttes uden sokker." 

Torsdag d. 14. juni 2012
Efter weekendens maraton i Randers har jeg nu rundet små 300km i mine New Balance Minimus Road 00 og har haft dem gennem et lille ”tilstands-eftersyn”

Idet New Balance har ”sparet” en del på materialerne i skoen (i forhold til ”alm.” løbesko) for at holde vægten nede, havde jeg en lille bekymring vedr. den generelle holdbarhed på skoen. I andre sammenhæng føler jeg nemlig ofte at have set et sammenhæng mellem, hvor kraftige materialerne er og deres slidstyrke, hvorfor jeg også havde denne mistanke med Minimussen.

Men efter at have budt den knapt 300km (288,6km for at være helt nøjagtig) på en god blanding af underlag, der strækker sig fra helt flad glat og hurtig asfalt, over mudrede og stenede grusveje til små snørklede og smattede single-trails, kan jeg konstatere at der ikke synes et hårdere slid på Minimussen end hvad jeg ville have forventet af en ”alm.” løbesko.

Selvfølgelig kan man se at skoen har været med på nogle ture, der har budt på andet end flad asfalt, men ikke mere end man vil forvente.

Så trods en ”besparelse” på materialer, og hvor kraftige de er, så har New Balance lavet en letvægtssko i en god kvalitet, der tilsyneladende har en tilsvarende slidstyrke som deres ”almindelige” løbesko. Grunden til, at jeg skriver ”tilsyneladende” er, at jeg trods alt kun har løbet knap 300km i dem, hvilket jo blot er en tredjedel af det man normalt regner for brugslængden på et par løbesko.

Men når dette så er sagt, så er min personlige vurdering ud fra skoens tilstand, at der er i hvert fald 500km mere i dem… og dette er 500km som jeg ser frem til i denne fantastiske sko.

    • nbroadbrugt

Mandag d. 25. juni 2012
"Hvordan er de så at løbe i... og hvad med tilvænning?” er jeg blevet spurgt om et par gange vedr. New Balance Minimus MR00…

Og som tidligere nævnt er de fantastiske at løbe i, de sidder til om foden uden at klemme og man føler egentlig ikke man har dem på.

Men som ofte påpeget i forbindelse med naturligt løb, eller mere specifikt overgangen hertil, skal man træde varsomt og tage det ”step by step”… En meget god måde at sige det på kunne være; 

- Langsomt er smidigt, smidigt er hurtigt.

På den måde at forstå, så længe man ikke øger træningen mere end kroppen kan holde til, så vil man undgå overbelastninger og tilvænningen vil kommer hurtigere…For mit eget vedkomne havde jeg ikke nogen egentlig tilvænning til New Balance Minimus MR00 skoen, hvilket sandsynligvis skyldes at jeg startede min overgang til naturligt løb tilbage i november 2010.

Jeg havde derfor tilvænnet mine ben til denne nye belastning hen over de sidste 18 måneder og kunne hoppe direkte i Minimussen og løbe selv de længere ture, som f.eks. marathon.

Den eneste tilvænning var det lidt løsere ”fit” som skoen havde, selv mine FiveFingers sad mere til, især omkring hælen, så her skulle jeg lige finde mig til rette med Minimussen og fifle lidt med snøringen og hvor stram denne skulle være. Heldigvis havde jeg luret dette allerede efter 2-3 ture og i dag hoppe jeg bare i skoen, snøre den og af sted på turen.

Men er man ikke tilvænnet naturligt løb skal man benytte skoen med omtanke og ikke bare hamre en ½marathon i den, men stille og roligt øge den ugentlige distance, og første når man har den ønskede distance, kan/bør man begynde at lege med intensiteten.

Er man endvidere ikke vandt til selv at tilrettelægge sin træning eller usikker herom, så vil jeg anbefale at søge andres råd om tilgangen til naturligt løb.

Torsdag d. 28. juni 2012
Så blev den sidste store løbetest af New Balance Minimus MR00 vel gennemført (men absolut ikke den sidste tur), denne gang stod den på 2x45km ved Hærvejsmarchen i Viborg, der trods navnet blev snuppet i løbeskoene.

Denne tur bød endvidere på meget mere asfalt end jeg tidligere har gjort erfaring med i Minimussen, hvilket ikke var et problem. Ruten bød dog også på en del andet underlag som hård grusvej, skovvej og stier samt et mindre stykke reel single trail.

Jeg må igen sige at jeg er imponeret over skoens greb, på asfalt, fortov og lign. Står den bare fast også i regn J På grusveje, skovveje og skovstier har den også et fint greb når der er tørt. Er der første blevet vådt og smattet så skal man løbe med lidt forsigtighed.

Under søndagens regn fik jeg igen afprøvet den meget åbne mesh overdel, hvor jeg igen konstaterede at vandet løber lige så hurtigt ud som det kommer ind, hvilket ikke altid er tilfældet. Faktisk kunne jeg på de tørrere stræk næsten løbe skoen tør, og det var så kun mine strømper der holdt lidt på vandet.



blog comments powered by Disqus


UDSALG fra søndag. 3. august (PDF)


Ny butik i Hillerød den 3. august

LØBEREN Hillerød slår dørene op på Slangerupgade 4, 3400 Hillerød, søndag d. 3. august 2014 kl. 08. Læs mere ...

Vind et par Brooks Transcend

Vind et par Brooks Transcend løbesko på vores Facebook-side.


Se vores magasin med lækre sommerstyles og artikler om løb PDF

32 sider spækket med produktnyheder og inspirerende artikler. Læs det online her.


Sådan forbereder du dig til halvmaraton Guide


Lyngby Løber - gratis fællestræning

Gratis fællestræning hver onsdag kl. 17.30 fra Lyngby Torv. Læs mere her...


Altid gode tilbud!


Kom godt i gang med løb Videoguide 

Vil du i gang med at løbe, så se vores løbeguide med Politiken, hvor vi i 8 videoafsnit giver dig gode råd om, hvordan du kommer i løbeform. Se mere...


Sådan spiser du før, under og efter en maraton Artikel

Læs hvordan du optimerer kost- og energiindtaget både før, under og efter en maraton. Læs mere...

Sådan kommer du let i gang med Natural Running Video

Se hvordan du på en let og effektiv måde kommer i gang med Natural Running.

Se flere videoer om Natural Running her...





Få vores nyhedsbrev med nyt og tilbud

KURV MED ALLE LØBEGODTERNE

  • {{product.quantity}} {{product.name}} {{product.name}} {{product.variablesValue}} DKK {{product.totalDisplay}}

KURV MED ALLE LØBEGODTERNE

  • I alt inkl. moms og dansk fragt
    kr {{products.content | loberenOldPrice}} {{products.content.totalDisplay}},-
    {{products.content | amountToFreeFreight}}
  • +{{(productArray.length - 10)}}
  • I alt inkl. moms og dansk fragt
    kr {{products.content.totalDisplay}},-
  • +{{(productArray.length - 10)}}