0
Unique selling points
Fri fragt v. køb over 750,-
Kontakt online
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Nike Pegasus 38: En bestseller er tilbage

En af Nikes mest populære serier vender tilbage i sin nyeste udgave. Det er rigtig gode nyheder til den neutrale løber, som søger en blød, responsiv mængdetræningssko. Nike Air Zoom Pegasus 38 har fået nyt look og et par spændende opdateringer, som du kan blive klogere på her, hvor vi går i dybden med de vigtigste nyheder.

Vi har før kaldt serien løbernes bedste ven. Det er det stadig. En sko, der med sin responsive støddæmpning og bløde React-skum giver en komfortabel løbeoplevelse. Både når oplevelsen skal hjælpe dig på dine lange ture, og når du godt kunne tænke dig et lidt hurtigere træningspas. En løbesko, der både egner sig til nybegynderen og den erfarne løber.

Fakta

  • Løbestil: Neutral
  • Vægt: 309g (US 10,5)
  • Drop: 10mm
  • Stack height: 14 forfod, 24 hæl
  • Overdel: Åndbart mesh-materiale

Hvordan er overdelen?

Den største nyhed i Pegasus 38 er, at du får mere plads i forfoden. Tåboksen er blevet gjort større, så dine tæer har mere plads at boltre sig på, når du løber. Selvom Pegasus 37 var en fremragende løbesko, var den smalle forfod måske et lille problem for løbere med brede fødder. Det har Nike fokuseret på at rette til, så du nu får en bredere forfod.

Overdelen har fået en opdatering, så den i Pegasus 38 føles blødere og mere åndbar end sin forgænger. Hælen og pløsen har også fået lidt mere polstring, så den føles blød og behagelig at sætte sin fod i.

Hvordan er mellemsålen?

Mellemsålen er, som vi lærte den at kende i Pegasus 37. Det er fortsat en fuldlængdes Nike React mellemsål, der både er blød, komfortabel og responsiv. I forfoden finder du stadig en Zoom Air-enhed (som er den, du tydeligt kan se i forfoden på Nike Air Zoom Alphafly). Den er mig til at sikren højere energireturnering, så du får mulighed for at give den gas i længere tid.

Hvem henvender skoen sig til?

Nike Air Zoom Pegasus 38 henvender sig til den neutrale løber, der søger en blød og responsiv mængdetræningssko, som man også kan bruge til de lidt hurtigere træningspas. Som skrevet i starten er den oplagt både til nybegynderen og den lidt mere erfarne, der gerne vil have en løbesko, man kan regne med. Mellemsålen med både blødt React-skum og den responsive Zoom Air-enhed i forfoden gør den en anelse mere oplagt til de hurtigere træningspas.

Det er kort sagt en sko, der gør præcis, som du forventer, og som i mange år har været en af løbernes bedste venner på landevejen.