0
Unique selling points
Fri fragt v. køb over 750,-
Kontakt online
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Velkommen, LiiteGuard. Nyt, dansk brand i vores sortiment.

Du har måske allerede bemærket det i vores butikker og på webshoppen. Et nyt brand i vores sortiment og nye tights på hylderne. Det er det danske brand, LiiteGuard, vi er stolte af at byde velkommen i alle vores butikker og på webshoppen. LiiteGuard har ligesom os en ambition om at bringe mere sport og mere livsglæde ind i danskernes hverdag – det glæder vi os til at gøre sammen. Læs alt om det nye brand i vores sortiment her.

LiiteGuard er et innovativt, dansk brand, der kort sagt vil hjælpe alle løbere med at få en bedre oplevelse til hverdagens træning. Det er et brand startet af mennesker med eliteerfaring, som kender de udfordringer, man står overfor som løber eller anden type motionist.

Derfor er deres tights udviklet med et helt grundlæggende formål om at være det bedste til motionisten – helt ned til mindste detalje. Det er vi rigtig glade for, at vi kan gøre til en del af vores sortiment. Ligesom LiiteGuard går vi i LØBEREN hver dag på arbejde for at hjælpe alle løbere med at få det bedste ud af sin træning. Både gennem vores grundige løbevejledning og vores vilje til at finde det helt rigtige udstyr til dig.

”Der er ingen tvivl om, at LiiteGuard og LØBEREN er to virksomheder, der deler de samme værdier. Vi tror på, at vi i samarbejde kan hjælpe hinanden med at tilbyde LØBERENs kunder det bedste sportsudstyr og hjælpe alle gode løbere med at få en endnu federe løbeoplevelse. Vi er i hvert fald stolte og glade for, at alle LØBERENs kunder nu får adgang til vores produkter”, siger Christopher Geertsen, Co-Founder i LiiteGuard.

Fokus på en bæredygtig produktudvikling

LiiteGuards tights, som du finder i vores sortiment, er udviklet af 75% genanvendt plastik og derved kvalificeret til Global Recycled Standard-certifikatet. Derudover benytter LiiteGuard slidstærke materialer, hvilket giver et produkt, der er udviklet med fokus på at mindske overforbrug og -produktion og forlænge holdbarheden.

Vi ser frem til at introducere LiiteGuard til alle vores kunder. Har du spørgsmål til produktet, glæder vi os til at hjælpe dig i alle vores butikker – ligesom du altid kan fange os via vores digitale kanaler og på online@loberen.dk