0
Unique selling points
Fri fragt v. køb over 750,-
Kontakt online
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Historien om Kari Traa: Af kvinder, for kvinder

Historien om sportstøjbrandet Kari Traa, er historien om en tidligere olympisk mester i Freestyle Ski, der udfordrede en mandsdomineret sport med sportstøj i sort og gråt. Kari Traa gjorde i 2002 sin hobby til en forretning. En forretning, der startede med strikhuer, men i dag er et komplet livsstilsbrand for aktive kvinder verden over.

Kari Traa er vokset op omringet af smuk, norsk natur, hvor hun tidligt ikke blot fandt ud af, at hun var en formidabel skiløber – hun var også en kreativ sjæl med sans for detaljen. Gennem sin karriere som skiløber vandt hun tre gange OL-guld, men hun gjorde sig også bemærket uden for pisten.

Unikt sportsbrand for kvinder siden 2002

Kari Traa var nemlig træt af gråt og kedeligt sportstøj. Derfor begyndte hun at klippe sponsorernes logo af tøjet og sy det på sine egne, farverige kreationer. Det startede primært som farverige strikhuer, men potentialet i kreationerne var til langt mere.

Siden starten i 2002 er det gået stærkt for sportsbrandet Kari Traa. I dag kender de fleste mærket for sit farverige design, der adskiller sig fra andre brands. Et brand der tilbyder et alternativ til den aktive kvinde, som – ligesom Kari Traa – søger unikt og modigt design i sit sportstøj.

Et slogan med mening

Det er næppe gået manges næse forbi, at Kari Traa er specialudviklet til kvinder. Brandet er skabt med kvinder på førersædet gennem sloganet ”For Girls – By Girls”. Et slogan, der fylder alt i en virksomhed, som hylder kvinder, udvikling og troen på sig selv.

Gennem sine farverige, energiske designs og høje kvalitet vil Kari Traa inspirere til at komme ud og nyde naturen. Udfordre sig selv og få det bedste ud af sit løb. Funktionalitet er nemlig altafgørende for Kari Traa, og derfor bliver der udelukkende brugt de bedste materialer, når tøjet bliver produceret.

Merinould er nøglen til succes

Tøjet udmærker sig gennem sine lækre, bløde merinould-styles, der er en favorit for kvinder i bevægelse verden over – og netop uld er nøgleordet i Kari Traas produktion. Uld har nemlig unikke isoleringsegenskaber, som sørger for, at kroppens temperatur hverken bliver for høj eller lav. Det er, fordi uld optager fugt og starter en proces, hvor varmen bliver opbevaret i luftlommer i uldfibrene – på den måde undgår man at fryse.

Merinould består af længere og tyndere fibre end almindelig uld. Det betyder kort sagt, at du får et mere behageligt og blødere materiale, som både er mere elastisk og krøller mindre. En silkeblød beklædningsgenstand som skaber et bedre mikroklima for din hud og lindrer eksem og andre hudproblemer.

Sportstøj med mindre miljøaftryk

Sidst, men absolut ikke mindst har merinould et mindre aftryk på miljøet. Polyester skal vaskes oftere og afgiver mikroplads i vaskemaskinen, som i sidste ende havner i havet. Uld er derimod et vedvarende og naturligt produkt, som ikke kræver hyppig vask.

Det gør det ikke, fordi uld er selvrensende og en naturlig modstand mod lugt. Det betyder, at du kan nøjes med at lufte tøjet grundigt efter brug og på den måde undgå unødig vask og slid.