0
Unique selling points
Fri fragt v. køb over 750,-
Kontakt online
86120180
KL. 10-17 MAN-FRE

Adidas Solar Control: Styr på stabilitet og komfort

Tidligere på året sparkede adidas døren ind på markedet for komfortable mængdetræningssko med adidas Solar Glide. Et stort hit blandt neutrale løbere, der søgte sin næste træningsmakker til hverdagens træningsture korte som lange. Nu gør de det igen – denne gang til pronationsløberne. Sig velkommen til adidas Solar Control.

Med god plads i forfoden, en stabil skridtafvikling og et komfortabel, blødt skum i mellemsålen, er Solar Control et godt bud på din næste løbesko.

Hvordan er mellemsålen?

Den består af EVA og Boost-materiale samt et Linear Energy Push-system. Det betyder på dansk, at du får en blød mellemsål, der også giver lidt igen, når du afvikler dine skridt. Solar Control er designet til at holde din fod stabilt, hvilket især er en fordel for dig, der falder indad under løb.

De tre dele i mellemsålen er udviklet, så du får tre forskellige ting: stabilitet, blød komfort og energireturnering. På din lange, langsomme tur inviterer det til bare at blive ved med at løbe et par ekstra meter og på restitutionsturen får du skånet dine ben så godt som muligt.

Hvordan er overdelen?

Overdelen er designet i blødt mesh-materiale, der desuden består af mindst 50% genanvendt materiale. Snøresystemet kompenserer for den gode plads i forfoden til dig, som synes, der er lige rigeligt af den. Har du derimod en bred forfod, er det også værd at kigge nærmere på Solar Control.

Den bløde mesh svøber sig over din fod og sørger for, at den bliver holdt stabilt, mens den også er udviklet så åndbar som muligt.

Hvem er Solar Control god til?

Solar Control er god til dig, der søger en stabil løbesko til at kompensere for din overpronation. Det er til dig, der mangler en ny træningsmakker til dine lange, rolige ture – eller bare løbeture, hvor du gerne vil løbe langsomt og nyde hvert skridt. Den er enorm komfortabel i alt fra pasform til skridtafvikling. Og så har den god plads i forfoden.

Er du nysgerrig? Så kig forbi og prøv den på vores løbebånd.