86 12 01 80 Man - Fre kl. 10-17

Syv butikker dedikeret til løb

    Fri fragt fra 750,-

Webshop will be in the maintenance mode tomorrow between 10:00 - 15:00

Min konto
      Menu
Kurv

Brooks Glycerin Max: Caroline tester

Velkommen i sortimentet til Brooks’ nyeste mængdetræningssko: Brooks Glycerin Max! Vi har fået Caroline fra vores butik i Lyngby til at teste skoen, og her kan du læse hendes tanker om den blødeste sko, Brooks nogensinde har lavet.

Et af årets største nyheder fra det amerikanske løbebrand, Brooks, er uden tvivl Glycerin Max. Du lyder måske bekendt, fordi Brooks allerede har en Glycerin-serie, og det er da også den, de har bygget videre på under overskrifterne letvægt og maksimal støddæmpning.

Mellemsålen er nemlig af en betydelig størrelse, og den er udviklet med et nitrogrenbaseret skum, Brooks kalder "DNA Tuned". Man har, som navnet indikerer, udviklet på det eksisterende DNA-skum, der i Glycerin Max er både let og støddæmpende.

Glycerin Max er en løbesko, der er oplagt til mere erfarne løbere, som søger en træningsmakker til de lange ture. Letheden og støddæmpningen gør, at du kan blive ved i lang tid uden at frygte for, at bentøjet ikke får beskyttelse nok. Den store mellemsål gør dog også, at du ikke har helt så meget føling med jorden, som mange nye løbere fx ofte foretrækker for en sikker løbeoplevelse. 

Hvordan adskiller den sig fra andre Brooks Ghost Max?

Brooks tilbyder flere valgmuligheder, når det kommer til komfort og daglig træning. Blandt de mest populære neutrale løbesko finder man Brooks Ghost og Glycerin. Nu har Brooks også introduceret opgraderede versioner af disse modeller, som har en tykkere mellemsål, en mere afrundet hæl og forfod (udstyret med GlideRoll-teknologi) samt forbedret støddæmpning. Brooks Ghost Max 2er den mest stabile model, mens Glycerin Max er mere målrettet mod letvægtsløbere og dem, der har brug for moderat støtte.

Hvad siger Caroline så til Glycerin Max?

Glycerin Max er en neutral løbesko med maksimal stødabsorbering, et drop på 6 mm og en kampvægt på 268 g (dame US 8,5). Jeg har nu haft fornøjelsen af at løbe i skoen i en måneds tid og har tilbagelagt ca. 100 km i den. Og jeg må sige, at det er en sko, der fortsætter med at være en fast del af min sko-rotation. 

Løbeoplevelsen

Selvom skoens vægt ligger på niveau med andre mængdetræningssko på markedet, er det ikke noget, jeg bemærker, når jeg løber i den. Brooks har formået at skabe en responsiv mellemsål, som til trods for sin højde ikke føles klodset. Kombinationen af to typer nitrogen i mellemsålen, synes jeg, giver en ideel balance mellem responsivitet og blødhed. 

Selvom Glycerin Max ikke er den blødeste sko på markedet, placerer den sig alligevel i toppen. Og for mig er det faktisk en fordel. Den sikrer et naturligt rul fra midtfod til forfod, og samtidig kan jeg godt lide, at den ikke er for blød, da nogle sko kan miste deres stabilitet og støtte, hvis de bliver for bløde.

Glycerin Max er en sko, jeg varmt vil anbefale, hvis du – ligesom mig – ønsker en sko, der gør selv de tungeste joggeture mere overkommelige. Skoen giver nemlig fremragende støddæmpning og komfort til alle dine rolige løbeture. 

Disse artikler kunne også være relevante for dig: