Salomon Aero Glide 4 og Aero Blaze 4 anmeldelse: Til rolige kilometer og hurtigere ture
Christian-Emil Thorup har testet Salomons to landevejssko
Aero Glide 4 til restitutionsture og Aero Blaze 4, når tempoet skal op. Christian-Emil Thorup har testet de to nye landevejssko fra Salomon op mod det netop afviklede VM i landevejsløb på hjemmebane. Her deler han sine erfaringer og sit bud på, hvilken model der kan passe bedst til dig.
Glide eller Blaze?
Begge modeller har været faste dele af Christian-Emil Thorups landevejstræning. Aero Glide 4 er den sko, han har løbet flest kilometer i, mens Aero Blaze 4 har været hans valg til tempopas og hurtigere ture.
Forskellen mærker han især i pasformen og fornemmelsen under foden. Glide 4 har mere skum og giver ham en behagelig landing på de rolige ture. Blaze 4 sidder tættere om foden og føles mere naturlig, når han øger tempoet.
Om testeren
Christian-Emil Thorup er Salomon-ambassadør og har brugt Aero Glide 4 og Aero Blaze 4 i sin halvmaratontræning. Han foretrækker alsidige løbesko til den daglige træning og løber kun sjældent sine træningspas i carbonsko.
Christian-Emil Thorups anmeldelse
Hvis jeg skulle anbefale en af disse sko til en begynder eller let øvet løber, ville Salomon Aero Glide være den klare favorit.
I min halvmaratontræning har jeg haft fokus på at integrere mit race pace i næsten alle mine ugentlige løbepas i større eller mindre omfang. Det kan være alt fra løb til arbejde med rygsæk til hurtige morgenjog med et par indlagte stigningsløb. Her har Salomon Aero Glide 4 og Salomon Aero Blaze 4 været faste elementer i min træning. Salomon Aero Glide 4 til restitutionsture med fokus på at genvinde energi og Salomon Aero Blaze 4 til tempopas og hurtigere ture.
Aero Glide 4 til de rolige kilometer
Aero Glide 4 er den sko, jeg har løbet flest kilometer i, særligt på aktive restitutionsture eller dage, hvor benene har været trætte. Med ekstra stackhøjde både for og bag (33 mm/41 mm) samt mere optiFOAM2-materiale giver skoen masser af energi retur og føles behagelig at lande i ved lavere kadence.
Aero Blaze 4, når tempoet øges
Derimod sidder Aero Blaze 4 tættere om foden, og den føles mere naturlig, når tempoet øges. Med en lavere stackhøjde (35 mm/27 mm) og en umiddelbart lavere vægt passer den særligt godt til løbere, der lander længere fremme på foden. Det mindre materiale gør den også 15 gram lettere end Glide 4 uden at gå på kompromis med stabiliteten.
Hvilken ville jeg vælge?
Kort sagt er begge sko rigtig gode til langt størstedelen af det landevejsløb, jeg har lavet som optakt til halvmaraton. Det er ikke ofte, at jeg træner i carbonsko, og jeg har det faktisk allerbedst i alsidige "do-it-all"-løbesko, der ikke er alt for fancy, hvilket præcis er tilfældet med Salomon Aero Blaze og Aero Glide.
Hvis jeg skulle anbefale en af disse sko til en begynder eller let øvet løber, ville Salomon Aero Glide være den klare favorit. Den går ikke på kompromis med hverken vægt eller pasform og giver samtidig masser af energi retur.
Hvis man derimod gerne vil prøve kræfter med lidt højere fart og har en smallere fod, vil Salomon Aero Blaze være at foretrække. Uanset hvad er der tale om letvægtssko til daglig træning, som fungerer fremragende til størstedelen af den træning, et halvmaraton kræver.
CHRISTIAN-EMIL THORUP
Hvilken passer til din træning?
For Christian-Emil Thorup er Aero Glide 4 det oplagte valg til rolige ture og restitution. Det er også den model, han først vil anbefale til begynderen eller den let øvede løber, der leder efter en alsidig sko til sin daglige træning.
Aero Blaze 4 er hans valg til de hurtigere pas. Den tættere pasform og lavere stackhøjde giver ham en mere naturlig fornemmelse, når farten stiger. Har du en smallere fod og vil arbejde mere med tempo i din træning, er det derfor den model, han peger på.
Kort fortalt
- Aero Glide 4 er Christian-Emils mest brugte sko til rolige ture og aktiv restitution.
- Aero Blaze 4 sidder tættere om foden og er hans valg til tempopas og hurtigere ture.
- Til begynderen eller den let øvede løber anbefaler han især Aero Glide 4.
- Begge modeller har dækket en stor del af hans daglige landevejstræning.











