86 12 01 80 Man - Fre kl. 10-17

Syv butikker dedikeret til løb

    Fri fragt fra 750,-

Webshop will be in the maintenance mode tomorrow between 10:00 - 15:00

Min konto
      Menu
Kurv

Asics Novablast 6: Den elskede mængdetræningssko har fået nyt liv

Denne artikel er udarbejdet af LØBEREN

Novablast har i årevis været et af de mest populære valg til den daglige træning – en sko, der kombinerer masser af dæmpning med en responsiv fornemmelse, som mange løbere de sidste par år har holdt af i serien. Med Novablast 6 rører Asics ikke ved den grundlæggende formel, men de har justeret og forbedret på en sko, der virkede godt i forvejen.

Mellemsålen består stadig primært af FF Blast Max, som vi kender fra Novablast 5. Det nye er en ekstra pude af det mere responsive FF Turbo-skum, som er lagt ind under forfoden. Resultatet er en mellemsål med to lag, hvor hælen fortsat føles blød, mens forfoden giver en mere responsiv fornemmelse for at få dit løb til at føles en smule lettere.

Skoen har fået en ny vævet overdel, som virker mere gennemarbejdet end den tidligere mesh-konstruktion. Den er fortsat dejligt åndbar, men kan føles en anelse mere fast omkring midtfoden, og målet med det er at give bedre støtte uden at gå på kompromis med komforten. Ydersålen har også fået et løft: gummisålen er blevet forbedret på de punkter, hvor Novablast tidligere har haft en lille svaghed, og grebet er nu bedre, også på våd asfalt.

Hvordan er den versus tidligere modeller?

Sammenlignet med Novablast 5 er Novablast 6 en anelse lettere, men det er ikke vægten, der gør den store forskel – det er fornemmelsen under foden. Hvor femmeren var kendt for sin bløde og lidt "sikre" afvikling, giver 6'eren mere respons, når tempoet skrues op. Det gør skoen mere alsidig: den fungerer stadig fint til rolige ture, men den er nu også et oplagt bud, når turen byder på lidt tempoarbejde eller intervaller. Stabiliteten i midtfoden er uændret god, og skoen passer fortsat sandt i størrelsen med god plads i forfoden.

Hvad er vores konklusion?

Novablast 6 er en videreudvikling af en sko, mange løbere allerede holder af – og det er en opdatering, der giver mening. Den henvender sig til dig, der vil have én sko til det meste af den daglige træning, men som gerne vil have lidt mere respons og energireturnering, når du øger farten. Med andre ord; gerne vil have sko, som du også kan bruge på tempoturene.

Du finder Asics Novablast 6 i alle vores butikker.

Key Takeaways

  • En løbesko til dig, der vil have én sko til det meste af den daglige træning
  • En løbesko med tydeligt mere respons i forfoden end den forrige model
  • En løbesko, der nu også har et endnu bedre greb
  • En løbesko til dig, der både løber rolige ture og af og til skruer op for tempoet

Disse artikler kunne også være relevante for dig: