For de fleste begynder historien om en løbesko, når de prøver den i butikken eller bestiller den på loberen.dk. For Jack, der er en del af Løberens onlineafdeling, begynder den længe før.

I mere end 12 år har han været en del af Løberen, og gennem årene har han været med til at oprette, beskrive og klargøre tusindvis af løbesko, længe før de finder vej til kundernes fødder.

"Det er i hvert fald plus tusinde forskellige sko," skyder han på.

Da Jack blev ansat som webudvikler i Løberen, var onlineafdelingen noget mindre end i dag. Derfor gik der ikke længe, før han havde mange kasketter på.

"Jeg stod for kunderne på mail og telefon, plukkede og pakkede ordrer og sendte dem afsted. Senere begyndte jeg også at oprette produkter og skrive produkttekster."

I dag er onlineafdelingen vokset, og opgaverne er fordelt på flere kolleger. Men Jack arbejder stadig tæt på de produkter, der ender hos kunderne. Gennem årene har han været igennem så mange modeller, farver og opdateringer, at han har fået en særlig fornemmelse for skoene.

"Man kender lidt flere sko end andre."

Fra hurtige femmere til canicross

Da Jack søgte jobbet i Løberen, var han selv lige begyndt at løbe. Han var startet til fodbold igen og opdagede hurtigt, at formen ikke helt fulgte ambitionerne.

"Så begyndte jeg at løbe. Og så blev det bare sjovt at slå sig selv gang på gang."

I mange år handlede det om fart: "Jeg kunne godt lide at gå ud og smadre en femmer."

I dag er halvmaraton blevet den foretrukne distance, mens maraton stadig må vente.

"Man er i gang lidt for længe," siger han.

Og i dag bliver det stadig til mange kilometer. Bare ikke altid alene.

For fire år siden fik Jack og familien hunden Aya, som er en blanding af schæfer og australsk hyrdehund. Planen var egentlig bare, at hun skulle med ud på løbetur. Gennem nogle bekendte stødte han dog på canicross, som er en disciplin, hvor hund og løber er forbundet med en elastikline, mens hunden løber foran og hjælper med at trække.

"Hunden er foran dig på en elastikline, og så trækker den dig afsted."

5 kilometer på under 12 minutter

Canicross udspringer af træksport med slædehunde, men foregår på løbestier og skovveje. Når hund og løber arbejder godt sammen, kan forskellen på farten være større, end de fleste forestiller sig.

"Hvis man gør det rigtigt, så løber man en del hurtigere."

Ifølge Jack kan en hund typisk hente mellem et halvt og et helt minut pr. kilometer. I den internationale elite er forskellen endnu større.

"En tidligere verdensmester kunne løbe fem kilometer på under 15 minutter alene. Med hund løb han den på lige under 12 minutter."

Men canicross handler om langt mere end fart.

Det handler om samarbejdet mellem hund og løber. Om at lære hinanden at kende. Nogle hunde går hårdt ud fra start og mister lidt undervejs. Andre holder trækket hele vejen. Og ligesom os mennesker bliver de også bedre med den rigtige træning.

"Det er jo et dyr," pointerer han.

Derfor træner mange hundene på forskellige måder. Nogle løber ved siden af cyklen, andre styrketræner dem eller tager dem med på lange ture i skoven, hvor de kan løbe frit. I lande som Frankrig, hvor sporten er langt større end i Danmark, er mulighederne også helt anderledes.

Selvom canicross stadig er en lille sport herhjemme, gemmer der sig masser af gode historier.

På et kursus hørte Jack om en fransk hundefører, der ved et uheld fik sluppet tre af sine hunde løs. De satte straks kurs mod deres faste fem kilometer lange træningsrunde og vendte 8-10 minutter senere tilbage til bilen. De havde gennemført hele turen på egen hånd.

For Jack er det dog hverken rekorderne eller farten, der betyder mest.

"Det er også en fed måde at være sammen med sin hund på," fortæller han afslutningsvis.

Tusindvis af løbesko er passeret gennem Jacks hænder. Men det er stadig glæden ved at løbe, og i dag også glæden ved at dele turen med Aya, der driver ham.