86 12 01 80 Man - Fre kl. 10-17

Syv butikker dedikeret til løb

    Fri fragt fra 750,-

Webshop will be in the maintenance mode tomorrow between 10:00 - 15:00

Min konto
      Menu
Kurv

Løberen er med til Brysternes Motionsdag søndag 7. september

​​Brysternes Motionsdag er en landsdækkende kampagne under Kræftens Bekæmpelses initiativ Støt Brysterne, hvor motion og fællesskab går hånd i hånd med en vigtig sag: at støtte brystkræftramte og deres pårørende. Det vil vi i Løberen gerne være med til og bakke op omkring.

Vi mødes på Charlottenlund Travbane søndag d. 7. september kl. 09.30–15.00 for en festlig og meningsfuld dag fyldt med fællesskab, motion og støtte til brystkræftsagen – arrangeret af Kræftens Bekæmpelse gennem kampagnen Støt Brysterne.

På Travbanen kan du deltage i et imponerende stort event, som Kræftens Bekæmpelse som nævnt står bag, men du kan også møde os, når vi sætter en stor butik op, som du kan besøge på dagen og finde fede løbeprodukter til skarpe priser, hvor 10% af omsætningen går direkte til Kræftens Bekæmpelses Støt Brysterne-kampagne.

Årets t-shirt

I 2025 har Kræftens Bekæmpelse designet en unik t-shirt, som du kan se herunder. Den nye t-shirt kommer i bordeaux med lyserødt tryk og sorte/lyserøde ribkanter, fremstillet i 100 % polyester (Pure Lime) og unisex i størrelser XS–4XL samt 6–14 år for børn.

Fællesløb i Løberens butikker

Som noget nyt i år arrangerer vi fællesstart fra vores butikker i Aarhus, Aalborg, Vejle, Hillerød og Roskilde (København og Lyngby undtaget). Det er en oplagt mulighed for dig, der gerne vil være med til dagen, men som ikke har mulighed for at deltage på Travbanen.

Du deltager ved at købe en virtuel-billet, der giver adgang til fællesstart, rabatter i butikken og snacks på dagen.

Hold øje med vores lokale Facebook-begivenheder, hvor vi deler detaljer om opvarmning, ruter og hygge for hver by.

Aarhus – Aalborg – Vejle – Hillerød – Roskilde

Goodiebag

Vi har goodiebags fra vores fællesløb i butikkerne sålænge lager haves. Er du med på Travbanen, er der udlevering er goodiebag på Travbanen.

Ruter og tidstagning

Deltagere kan vælge mellem følgende løbe- eller gådistancer (samme distancer gælder alle deltagelsesformer):

2,5km gang

5km gang eller løb

10km løb

Praktisk info

Startnumre og goodiebags udleveres på eventdagen i Charlottenlund – du modtager info via mail og kvitteringsmail.

Virtuelle deltagere modtager T‑shirt og deltager‑skilt via pakkeshop fra midt august .

Der tages billeder og video – ønsker du ikke at være med, kan du frabede dig brugsretten ved at skrive til [email protected] senest 1. september.

Facebook-begivenhederne

Du kan tilmelde dig vores fællesstarter via lokale Facebook‑begivenheder – her deler vi info om tid, rute og stemning.

Med billet får du desuden adgang til den officielle Brysternes Motionsdag‑Facebookgruppe, hvor der før eventet lægges op til tips, konkurrencer og muligheden for at finde løbemakkere.

Aarhus – Aalborg – Vejle – Hillerød – Roskilde

Hvorfor deltage?

Brysternes Motionsdag er en landsdækkende kampagne til fordel for brystkræftsagen med fokus på forskning, forebyggelse og støtte. Der deltog tusindvis sidste år, og overskuddet fra eventet støtter patient‑ og pårørendearbejde.

Det vil vi i Løberen gerne være med til at bakke op omkring, og så vil vi gerne være med til at skabe en fed dag i vores butikker, hvor vi sammen løber for Kræftens Bekæmpelse. Det bliver en god dag, og det bliver en oplagt mulighed for dig, der gerne vil være en del af kampagnen, men ikke kan deltage på Charlottenlund Travbane.

Kom med – på travbanen eller fra lokal Løberen-butik

Vi glæder os til at se jer – både med gode løbesko og i stor stemning, om det er på Charlottenlund Travbane eller ved en fællesstart i jeres by. 

FIND ALT INFO OG TILMELD DIG HVERT ENKELT EVENT – INKUSIV PÅ TRAVBANEN – HER.

Disse artikler kunne også være relevante for dig: