86 12 01 80 Man - Fre kl. 10-17

Syv butikker dedikeret til løb

    Fri fragt fra 750,-

Webshop will be in the maintenance mode tomorrow between 10:00 - 15:00

Min konto
      Menu
Kurv

Løberens Copenhagen Marathon Expo: Program og info for hele ugen

Løb i København bliver historisk i 2026 – og vi er glade for at være med i forreste række. I rigtig mange måneder har vi i Løberen arbejdet hårdt på at lave setuppet for vores Copenhagen Marathon Expo, der i år finder sted i Forum. Ja, med andre ord laver vi Forum om til en af verdens største dedikerede løebbutikker. Løberen Forum. Med os har vi række voldsomt fede brands, og vi har lagt os i selen for at lave et fedt program.

Vores ambitioner med Expoen er at lave Forum til verdens fedeste løbebutik. En butik, der – udover at have de absolut bedste produkter på markedet, også fungerer som startskuddet til dit maraton.

Alle er velkomne. Løbere, tilskuere, nysgerrige – alle. Du skal ikke vise startnummer for at komme ind på Expoen.

MERCHANDISE & RACE KIT

COPENHAGEN MARATHON MERCH

Det er jo nærmest tradition allerede, men vi er selvfølgelig igen klar til at præsentere en fed serie af merchandise, som vi sammen med Sparta har designet præcis til dette åres maratonløb.

Du finder alt merchandise eksklusivt på Expoen i Forum.

COPENHAGEN MARATHON RACE KIT

Tilbage i januar lancerede vi Copenhagen Marathon Race Kit og Training Kit. Unikt racetøj til dig, der vil gøre dit maraton lidt mere unikt og mindeværdigt.

Det handler for os om at forevige dit minde om løbet. Det er noget specielt at løbe maraton, og vi håber, at tøjet er med til at gøre din oplevelse endnu federe. 

VI FESTER ALLE DAGE PÅ EXPOEN

Vi åbner Forum hver dag fra onsdag til lørdag, og der er ting, som hele tiden vil være der. Du kan selvfølgelig besøge alle de fede brands, vi har inviteret med hele ugen, og du kan opleve den store løbestemning, vi glæder os til at skabe. Her er lidt fremhævede fede ting på Expoen:

PRINTING STATION: Få unikke prints på dit Nike-tøj i Nike-området. Du kan designe dit eget racekit, og du kan få yderligere prints på dit tøj. Da trykmaskinen kører i samarbejde med Nike, gælder dette udelukkende på deres produkter.

MERCHANDISE: Igen sørger vi for at fylde merchandise-lageret godt op, så du kan forevige dit maraton i København. Vi har virkelig meget merchandise, men vi ved også, at det er populært. Lageret er ikke uendeligt, så skal du være sikker på at finde din style i lige præcis din størrelse, anbefaler vi, at du kommer tidligt.

RACEKIT: Find racetøj designet specifikt til Copenhagen Marathon og dig, der vil race i det skarpeste outfit fra Nike specifikt til denne dag!

NIKE AREA: Nike har bygget et enormt oplevelsesrum, hvor du kan gå i dybden med produkter, der først lige er kommet på markedet, dykke ned i det store løbeunivers, se racekit og merchandise og måske et par nyheder, du ikke har set før?

ONSDAG D. 6/5

EXPOEN ÅBNER: 14:00 – 19:00

I år slår vi dørene op til Expo allerede onsdag – altså en dag tidligere end normalt. Formålet er at sprede besøget over flere dage og skabe en mere behagelig oplevelse for alle. Vi er utrolig taknemmelige for den store interesse for vores produkter og brands, og netop derfor ønsker vi at sikre et bedre flow under hele eventet. Har du mulighed for det, opfordrer vi til, at du lægger vejen forbi så tidligt som muligt.

TORSDAG D. 7/5

EXPO ÅBNER: 12:00 - 19:00

Expoen åbner naturligvis igen torsdag til endnu en fantastisk dag, hvor København – og især vores Expo – summer af løbeglæde. Vi vil endnu engang anbefale, at du kommer tidligt, hvis du vil have de bedste muligheder for at få fingrene i de mest populære produkter. Det gælder blandt andet merchandise og avisen, som vi kun har et begrænset antal af.

FREDAG D. 8/5

EXPOEN ÅBNER: 10:00 – 19:00

Det bliver endnu en fed dag på Expoen. Vi har ikke så meget at sige – har du ikke oplevet det på det her tidspunkt, anbefaler vi, at du overvejer at komme forbi og nå at se alle de fede ting!

LØRDAG D. 9/5

EXPOEN ÅBNER: 10:00 – 19:00

Sidste skud for at opleve Expoen. Lørdag er traditionelt en rigtig, rigtig stor dag, så kom gerne tidligt på dagen, hvis det er muligt.

SØNDAG RACE DAY D. 10/5

CHEERING ZONE PÅ TRIANGLEN: 09:00 – 13:00

Ligesom til CPH Marathon omdanner vi Trianglen til en KÆMPE cheering zone. Det er her, du kan se løbene starte og slutte løbet og heppe den godt afsted på ruten og selvfølgelig det sidste stykke i mål. Vi har DJ på hele dagen til at spille hele Trianglen op til fest. Kom tæt på løberne, og hjælp os med at skabe den fede stemning!

RUNNERS AREA: 09:00 – 15:00

Vi glæder os til at møde dig i Runners Area efter løbet. Her kan du tage en velfortjent slapper i vores liggestole, og du kan få trykt eksklusive Copenhagen Marathon-logoer på dit tøj. Derudover er vi der også med stærke tilbud på lækkert tøj og sko – har vi merchandise tilbage, kan du købe det her. Du skal jo løbe igen på et tidspunkt, selvom det virker uoverskueligt lige efter målstregen :-)

MANDAG D. 11/5: LØBEREN KØBENHAVN

MEDAL MONDAY – FÅ TAGET PROFESSIONELT PORTRÆTFOTO MED DIN MEDALJE: 10:00 – 14:00

RECOVERY MONDAY – FÅ 15 MINUTTERS GRATIS MASSAGE: 10:00 – 14:00

Mandag mellem 10:00-14:00 står vores fotograf klar til at tage portrætbilleder af dig i Løberen København med din medalje foran vores Løberen x Copenhagen Marathon-væg i Løberen København. Det er ganske gratis, og du kommer blot forbi i tidsrummet.

I samme tidsrum kan du booke et kvarters gratis massage. Vi får besøg af RECOVR LAB, der står klar til at modtage dig med fin massage i et aflukket rum. Du bestiller tid på mail til [email protected] med det ønskede tidspunkt. Først til mølle med tidsrummet.

GÆLDER KUN I LØBEREN KØBENHAVN!

ONSDAG D. 13/5: LØBEREN KØBENHAVN

RECOVERY RUN, LØBEREN KØBENHAVN: 17:00 – 18:00

Onsdag d. 13. maj kl. 17:00 inviterer vi til Recovery Run i Løberen København. Der er efterhånden gået et par dage, og det er den perfekte måde at få benene i gang igen. Vi løber 5km i et MEGET roligt tempo, og bagefter giver vi en Faxe Kondi Pro, en øl og lidt at spise.

VI STÅR KLAR HELE DAGEN PÅ TRIANGLEN

EXPO INFO

INFO OM EXPOEN

Adresse
Forum
Julius Thomsens Plads 1
1925 Frederiksberg

Åbningstider

Onsdag d. 6/5: 14:00 – 19:00
Torsdag d. 7/5: 12:00 – 19:00
Fredag d. 8/5: 10:00 – 19:00
Lørdag d. 9/5: 10:00 – 19:00

Disse artikler kunne også være relevante for dig: