86 12 01 80 Man - Fre kl. 10-17

Syv butikker dedikeret til løb

    Fri fragt fra 750,-

Webshop will be in the maintenance mode tomorrow between 10:00 - 15:00

Min konto
      Menu
Kurv

New Balance Infinion 1080v15: Maksimal komfort til dine løbeture

Den ikoniske mængdetræningssko – nu med helt ny mellemsål, der består af New Balances innovattion, Infinion-skummet.

New Balance 1080-serien har i mere end et årti været referencepunktet for komfortabel mængdetræning. Med Infinion 1080v15 introducerer New Balance den største opdatering i modellens historie – et helt nyt mellemsålsskum, der ændrer skoens løbefornemmelse markant.

Hvad er historien om 1080-serien kort fortalt?

1080-modellen har altid været New Balance’ mest komfortorienterede neutrale løbesko. Den er skabt til mængdetræning, restitution og lange distancer, hvor komfort, holdbarhed og naturlig afvikling er vigtigere end rå fart. Med version 15 får serien et mere moderne og energifyldt udtryk – uden at miste sin identitet.

Hvordan er det nye Infinion-skum?

Den primære opdatering i v15 er udskiftningen af Fresh Foam X med det nye Infinion-skum. Infinion er udviklet med fokus på lavere vægt, forbedret energireturnering og en mere ensartet kompression gennem afviklingen.

I praksis betyder det:

  • Mere respons i landing og afsæt
  • Mindre “synken ned i skummet”
  • Stadig høj grad af stødabsorbering til rolige og lange ture. 

Skoen bevarer sin karakteristiske 1080-blødhed, men føles mere dynamisk – især når tempoet sniger sig op fra helt roligt til moderat.

Hvordan er komforten og pasformen?

Platformen er bred og stabil, hvilket giver en tryg løbefornemmelse for både neutrale løbere og løbere, der ønsker ekstra stabilitet uden en decideret support-sko. Overdelen er opdateret med et mere struktureret mesh, som giver god ventilation og en sikker pasform omkring mellemfoden, mens hælen er blødt polstret uden at blive klodset.

Ydersålen er slidstærk og optimeret til asfalt og faste underlag – perfekt til de mange daglige kilometer.

Hvad siger vores testløber?

Vores kollega, Jonathan, fra Løberen København har testet New Balance Infinion 1080v15:

“1080’eren har fået en markant opgradering med introduktionen af det nye Infinion-skum! Skummet føles tydeligt mere responsivt og lettere, samtidig med at skoen bevarer sin bløde og komfortable fornemmelse. En super fed og sjov sko, som er det oplagte valg til de rolige ture, hvor komfort er i fokus.”

Hvad er vores konklusion?

New Balance Infinion 1080v15 er stadig en rendyrket mængdetræningssko – men nu med mere liv i hvert skridt. Et oplagt valg til løbere, der vil have maksimal komfort kombineret med en mere moderne og responsiv løbefornemmelse.

Disse artikler kunne også være relevante for dig: