Vi har efterhånden testet meget forskelligt undertøj i mange forskellige kombinationer, og én af de klare favoritkombinationer, som vi vender tilbage til år efter år, når det er rigtig koldt, er en kombination af en Brynje Shirt med en undertrøje uden på, fx Fusion C3 Merino LS Herre & Dame. Det kunne også væren en Craft Active Extreme eller en anden "superundertrøje" med en tæt pasform og en god svedtransport.
Hemmeligheden i denne kombination er Brynjen, der er strikket i Meraklon, en polypropylen kaldet Isolfil, som absorberer meget lidt vand, men videretransporterer det, samtidig med at den har gode lugthæmmende egenskaber. Netkonstruktionen lader fugten let slippe væk fra kroppen, og ud igennem materialet, så det ikke absorberes i materialet. Derved føles materialet aldrig koldt og fugtigt. I nettets luftlommer kan luften så stå stille og holde på varmen - den varme luft der skal isolere os mod kulden.
Brynje Shirt pris kr. 450,-.
Uden på denne undetrøjekombination tager du din vinterløbejakke, der ikke behøver at være synderlig tyk - slet ikke, hvis du vælger en kraftig undertrøje uden på Brynjen.
Og så er det ellers bare om at få snøret løbeskoene og komme derudaf. God tur!
Mere om hvordan man klæder sig på til vinterløb
Hvis du vil vide mere om, hvordan du klæder dig optimalt på til vinterløb, så har vi skrevet en detaljeret guide til, hvordan du klæder dig på fra top til tå, når du skal ud og løbe i vinterkulden - den finder du her:
Guide: Sådan klæder du dig på til vinterløb
Vi står også klar ude i butikkerne til en snak om, hvordan du bedst klæder dig på med de præferencer du har.